Netsucces på vej til at blive slugt af Google

Søgetjenesten Google er tæt på at foretage sit hidtil største opkøb.

Foto: BORIS ROESSLER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Målet i kikkertsigtet er amerikanske Groupon, som Google angiveligt er villig til at betale op mod 6 mia. dollar for at få fingrene i. BR Groupon, som er kendt for sit "dagens tilbud" i storbyer over hele USA, vil give Google adgang til det store lokale annoncemarked, som internetmastodonten længe har forsøgt at få en fod indenfor. Senest ved at give en af sine direktører et lokal-ansvar og sidste år ved sit mislykkede køb af Yelp.

Ifølge New York Times er Google villig til at betale mellem 5 og 6 mia. dollar for Groupon, som blev stiftet for blot to år siden, og dermed vil et køb af Groupon blive en af Google største opkøb til dato. Groupon, hvis navn er en sammenstilling af group og coupon, er specialiseret i hver dag at komme med ét godt tilbud, som er skræddersyet til abonnenter efter deres bopæl og profil. Rabatten på de gode tilbud ligger typisk mellem 50 og 90 pct. under butiksprisen, og Groupon sælger alt fra fysiske varer til restaurantbesøg og faldskærmsudspring. Det har været så stor en succes, at selskabet har mere end 12 millioner registrerede brugere og en estimeret årlig omsætning på mere end 350 mio. dollar.

I Danmark udgiver blandt andet Berlingske Media www.sweetdeal.dk, der er et lignende koncept.