Netscape-milliardær dropper lystyachter

Om det er krisen, der kradser, er uvist - men den amerikanske IT-milliardær Jim Clark, sælger begge sine superyachts.

Athena, ejer James H. Clark, stifter af Netscape. Pris: Ukendt Fold sammen
Læs mere
Jim Clark har ikke bare ét skib, han vil af med - han har to, og de er begge i den klasse, man med rette kan kalde superyachts.

Den 68-årige milliardær, der lagde grunden til sin formue ved bl.a. at være medstifter af den hedengangne internetbroweser Netscape, har sat sine to yachts Athena og Hanuman til salg. Prisen menes at være henholdsvis 95 og 18 millioner dollar (560 og 106 millioner kroner). Det skriver det amerikanske netmagasin Fortune.For den pris får man da også skibe i særklasse. Athena er 295 fod (89 meter) lang skude, som er stopfyldt med alskens hi-tech udstyr.

Billedserie: Her er 9 af de største superyachts

Derudover bærer yachten tydelig spor af Jim Clarks altoverskyggende hobby - dykning. Ikke bare er yachten indrettet, så den gør det nemt og bekvemt at hoppe i vandet - den har også sit eget dekompressionskammer, så passagerer med dykkersyge kan behandles.

Clarks anden yacht, Hanuman, er et helt andet slags skib. Det 138 fod (42 meter) lange yacht er et replika af J-klasse konkurrenceskibet Endeavour fra ca. 1930.

Fortune har uden held forsøgt at få en kommentar fra Jim Clark til skibssalget. Der er dog ikke umiddelbart noget, der tyder på, at manden sælger ud på grund af tørre lommesmerter.

En unavngiven kilde, der skulle være et nært bekendtskab til Clark, siger, at man nok skal lede efter årsagen andre steder.

"Han har et nyfødt barn, og babyer og sejlskibe er ikke et godt miks," siger kilden ifølge Fortune.