Netsalg af nye og brugte varer presser butikker

Opsvinget går uden om den traditionelle detailhandel. Danskerne handler i stigende grad mobilt, og genbrug er in.

Stærkt stigende nethandel med både nye og brugte varer sætter store dele af den klassiske detailhandel under pres og gør det svært for mange butiksejere at få noget ud af det snigende opsving. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Stærkt stigende nethandel med både nye og brugte varer sætter store dele af den klassiske detailhandel under pres og gør det svært for mange butiksejere at få noget ud af det snigende opsving.

Nethandlen udgjorde i 2013 17 pct. af det samlede detailsalg ifølge Foreningen for Dansk Internethandel. I 2011 var det 13 pct. Siden 2009 er det samlede antal salgstransaktioner via nettet mere end fordoblet til 79 mio. i 2013.

Under den i øvrigt skuffende julehandel i fjor gik 15 procent af detailhandelsomsætningen via nettet. Året før var det 12 pct. Alene i varegruppen elektronik og hvide­varer sælges 60 pct. i dag på nettet.

Samtidig sælger forbrugerne i stigende grad brugte varer til hinanden via sites som dba.dk, Trendsales.dk, Gul og Gratis og auktions-sitet Lauritz.com.

Det er meget svært præcist at måle væksten i genbrugssalget. Udviklingschef hos Gul og Gratis.dk, Kamilla Harritsø, oplyser, at antallet af sitets annoncer er tredoblet, siden finanskrisen brød ud i 2008.

»Vi skønner, at der nu handles årligt for 25 mia. kr. brugte varer via vores site og for 80 mia. kr. i alt via alle sites for genbrugsvarer,« siger hun.

Disse skønnede tal omfatter dog også biler, både og andre langvarige forbrugs­goder, som i vidt omfang blev solgt brugt, før nettet fik fat.

Slut med smid-væk-kultur

Lauritz.com har siden 2008 øget omsætningen fra 548 mio. til 755 mio. kr. i 2013. Trendsales, der primært sælger brugt modetøj, tasker og lignende, havde i 2013 en rekordomsætning over sitet på en kvart mia. kr.

»Danskerne har helt klart droppet smid-væk-kulturen siden finanskrisen. Kvinder, der køber en ny taske, sælger samtidig den gamle på nettet. Desuden har nettet gjort handlen med brugte varer mere gennemsigtig og dermed lettere at gennemføre,« siger medstifter af Trendsales Martin Falslev Andersen.

Han peger desuden på, at brugen af mobile enheder understøtter væksten. Danskerne handler nemlig ikke bare hjemme foran computeren. De gør det i stadig højere grad mobilt.

Over halvdelen af alle danskere har en smartphone og 20 pct. en tablet. Og danskerne bruger deres mobile enheder meget – både når de handler, og især når de søger inspiration, viden og priser på de produkter, som interesserer dem.

Det stiller helt nye krav til butikskæderne, der også forsøger at få andel i den stigende nethandel. De skal evne at få handlen i de fysiske butikker og på nettet til at spille sammen – f.eks. sådan at forretningerne i højere grad får karakter af showroom.

De selvstændige bliver taberne

»De danske forbrugere ser i dag de fysiske og elektroniske butikker som en helhed. Og de handlende, der ikke strategisk, taktisk og praktisk forstår at indstille sig på denne nye virkelighed, har ingen fremtid«, siger adm. direktør i Retail Institute Scandinavia (RIS) Henning Bahr.

Han peger på, at butikskæder, der har forstået udfordringen fra nettet og brugt kriseårene på at skaffe sig bedre beliggenheder, står bedst rustede til at udnytte opsvinget. Han fremhæver en kæde som Bauhaus og nævner som eksempel, at Bauhaus har bygget et meget stort varehus i Roskilde direkte synligt fra motorvejen. Han peger desuden på Lars Larsens Jysk, der har forstået at handle på begge platforme.

Institut for Centerplanlægning forudså for nylig i en rapport, at op mod en tredjedel af det samlede danske butiksareal vil blive overflødiggjort inden 2025 på grund af nethandlen.

Set fra Henning Bahrs skrivebord er det først og fremmest de selvstændige detailhandlere, der er blevet krisens tabere.

»I det omfang, vi igen får et opsving, vil nogle af de mindre handlende uden for de store kapitalkæder få ny luft. Men det vil stadig være meget svært at være selvstændig skohandler i Ringsted eller Næstved fremover«, forudser Henning Bahrs.