Nets skal betale 675.300 kroner for NemID-brøler

Oktober måneds NemID-fejl kommer til at koste Nets lidt over en halv million kroner. Det oplyser Digitaliseringsstyrelsen.

Nets skal svinge kortet selv og betale en stor bøde Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nets/DanID komme til at betale for, at virksomheden ikke testede Java 7 update 45, inden Oracle rullede den ud i oktober 2013. Opdateringen spillede nemlig ikke sammen med NemID, og de mange danskere, der havde fulgt anbefalingen fra Nets egen hjemmeside om at opdatere, kunne ikke bruge NemID i tre dage, det skriver Version2.dk

Det er i konflikt med de krav om oppetid, der er stadfæstet i kontrakten mellem Nets og Digitaliseringsstyrelsen. Derfor skal Nets nu betale bod.

»Der er forskellige parametre lagt ind i kontrakten, som Nets skal overholde fra måned til måned. Der er forskellige ting, der spiller ind her, men det er klart, at problemerne med Java-opdateringen har været med til at påvirke dette her. Så Nets får maksimal bod for oktober måned«, siger Cecile Christensen, der er kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen, til Version2.

Cecile Christensen oplyser også, at maksimal bod i denne sammenhæng er 675.300 kroner, og at beløbet bliver en reducering af det driftsvederlag, som Digitaliseringsstyrelsen betaler Nets.


 

Problemerne med kompatibiliteten mellem NemID og Java 7 update 45 opstod, da Nets ikke havde testet NemID med den nye opdatering, inden den blev rullet ud. Det skyldtes ikke en forglemmelse hos nets, men det faktum at man ikke vurderede, at det var nødvendigt.

Nets har siden ændret praksis, så man nu tester NemID med alle Java-opdateringer på forhånd.

»Historisk set har Java-opdateringerne altid været bagudkompatible, så det har ikke været noget, vi har vurderet, det var nødvendigt at teste. Men det er klart, at det er en praksis, vi nu ændrer, da det øjensynligt ikke længere er sådan«, sagde Søren Winge fra Nets dengang til Version2.

Deltag i debatten på Version2.dk