Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Onsdag eftermiddag kan der igen være problemer med at logge på netbanken eller offentlige hjemmesider med NemID.
Det skriver Version2.dkMen denne gang er årsagen tilsyneladende ikke et nyt DDoS-angreb. Det oplyser NemID-firmaet Nets DanID til Version2 ved 15-tiden onsdag. Firmaets egen driftstatus blev opdateret på nettet 13.36.
Derimod kan det skyldes de tiltag – Nets DanID ønsker af sikkerhedshensyn ikke at oplyse hvilke – som selskabet lige nu arbejder med for at beskytte sig mod nye angreb.
»Ustabiliteten er sporadisk og er muligvis en konsekvens af de tiltag, vi er i gang med. Men det tyder ikke på, at det er et nyt angreb,« siger pressechef Søren Winge fra Nets, der ejer NemID-firmaet Nets DanID, til Version2.
Gruppen Danish Lulzteam, der stod bag et angreb mod NemID i sidste uge, havde ellers meldtud til Computerworld, at endnu et angreb ville ramme danskernes fælles login-løsning onsdag.
Men lige nu tyder det altså ikke på at være det, der er årsag til ustabiliteten, oplyser Søren Winge.
»Vi oplever det som sagt ikke som et angreb. Hvis man har problemer med at logge ind, vil man med stor sikkerhed opleve, at man kan gøre det i næste forsøg,« siger Søren Winge til Version2.
Men I har vel også læst om truslerne om et nyt angreb i dag?
»Ja, og det er jo efterhånden blevet hverdagskost her den seneste uge. Så det er klart, at vi med den ene hånd prøver at forberede os mere langsigtet, mens vi med den anden hele tiden er nødt til at være klar på aftrækkeren for at forebygge nye angreb. Det er selvfølgelig en vis distraktion fra vores arbejde, at vi hele tiden skal holde øje med for eksempel Twitter og Version2,« siger Søren Winge til Version2.
Deltag i debatten på Version2.dk