Nets forsvarer sig: Øget konkurrence presser Betalingsservice

Nets mener ikke, at Konkurrencestyrelsen fokuserer nok på konkurrerende løsninger i den analyse af Betalingsservice, der viser en massiv indtjening til Nets.

Nets har mere end fordoblet sin indtjening fra danskernes betalinger gennem Betalingsservice fra 2003 til 2012. I samme periode er Nets' omkostninger til Betalingsservice faldet markant. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nets har mere end fordoblet sin indtjening fra danskernes betalinger gennem Betalingsservice fra 2003 til 2012. I samme periode er Nets' omkostninger til Betalingsservice faldet markant. Det viser en analyse fra Konkurrencestyrelsen, der blev offentliggjort i dag.

Men Nets mener ikke, at der bliver taget forbehold for den øgede konkurrence på markedet i styrelsens analyse. Det forklarer kommunikationskonsulent Ulrik Marschall:

»Vi savner, at rapporten prøver at kigge fremad. Det er mangelfuldt at lave konklusioner ved at skue tilbage uden også for alvor at kigge på, hvilke andre løsninger, der allerede er,« siger han og peger samtidig på, at det ikke er Nets, som beslutter, om virksomhederne vil sende gebyret videre til forbrugerne.

»Vi er uenige i rapportens udsagn om, at det er danskernes og forbrugernes betalinger. Det er jo kreditor, vi har et forhold til, og som vi opkræver. Nogle sender så det videre til deres kunder, altså danskerne, men det er ikke noget, vi har med at gøre eller kan beslutte,« siger Ulrik Marschall.

Flere mobilbetalinger

Nets peger blandt andet på mobilbetalinger som MobilePay, Swipp og Paii som løsninger, der kan konkurrere med Betalingsservice.

»Prisen bliver sat i markedet med de aktører, der er. Især dem, der er kommet de sidste år. Der vil kreditorerne ikke betale mere, end hvis der er et bedre produkt. Markedet er det, som regulerer prisen. Det har den pris, det skal have. Mobilbetalinger er vokset voldsomt, og det skal vi forholde os til,« siger Ulrik Marschall.

Nets peger desuden på, at blandt andet automatisk kortbetaling er i stor vækst. Den automatiske kortbetaling er en løsning, hvor kreditor kan foretage gentagne træk på en kundes betalingskort, som blandt andet flere teleselskaber benytter. I 2010 blev 13 mio. transaktioner gennemført på denne måde, mens det tal i 2012 var knap 24 mio. 

Flere penge til bankerne

I Konkurrencestyrelsens analyse fremgår det desuden, at Nets har øget betalingen til pengeinstitutterne for deres medvirken til Betalingsservice.

Fra et forbrugersynspunkt, hvorfor skal bankerne have flere penge i stedet for at priserne bliver sat ned?

»Som sagt, vores forhold er ikke til debitor. I langt de fleste tilfælde er det ikke dig, men kreditor, der hænger på regningen. Bankerne har også nogle omkostninger ved at lave det her som en del af den decentrale produktion. Det er et forhold mellem os og bankerne, som ikke berører danskerne,« siger Ulrik Marschall.

Men når der står, at indtjeningen er steget og omkostningerne er faldet, hvorfor skal bankerne så have mere?

»De har omkostninger og der er ingen tvivl om, at vi fremadrettet ikke kan tage en pris, som ikke kan betale sig. For der kommer så mange andre alternativer. Det er fra Nets’ perspektiv. Vi bliver nødt til at agere på markedsvilkårene, som bliver skærpet i de kommende år,« siger Ulrik Marschall.