Netregulering ikke nødvendig i Danmark

Selv om en EU-høring i øjeblikket forsøger at afdække behovet for regulering af internettet i Europa, er problemet i Danmark helt ukendt - foreløbig. Dermed slår både myndigheder og eksperter en pind igennem Google og internetudbyderen Verizons forslag til et regelsæt, der kom frem tidligere på ugen.

Foto: ARND WIEGMANN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Selv om problemet med kø på internettet er helt konkret, er der ingen grund til at lave danske regler på nuværende tidspunkt. Og selv om man prøvede, ville de alligevel være totalt overflødige.

Sådan lyder et par udpluk af de danske holdninger til den debat, som Google og den amerikanske internetudbyder Verizon i går forsøgte at kickstarte på ny, efter at have fået stukket et holdkæft-bolche i munden af den amerikanske telestyrelse og EU sidste år.

Problemet omkring nettets kommende mangel på båndbredde har i årevis været en debat, der har kørt især i USA, hvor vakse teleselskaber har ønsket at få lov til sælge pladsen i overhalingsbanen til de internet-virksomheder, der har de dybeste lommer, alt imens alle øvrige tjenester får lov at stå i kø, indtil flaskehalsen er overstået.

I EU kører der er i øjeblikket en høring, der skal afdække behovet for regler, der skal regulere, hvis nogen forbryder sig mod EUs officielle holdning om et frit og åbent net.

Intet dansk udspil

Men der er ikke danske regler på vej, lyder meldingen fra IT- og Telestyrelsen, der allerede i 2008 var tidligt ude og vejre branchens holdning.

»Vi vurderer ikke, at der er nogen problemer i øjeblikket i Danmark. Men vi imødeser, at industrien selv fremlægger nogle overordnede principper for netværksneutralitet. Dog er der udsigt til, at IT- og Telestyrelsen vil få mulighed for at lave regler, hvis det er nødvendigt,« Henrik Aagaard Johanson, der er fuldmægtig IT- og Telestyrelsen.

Googles og Verizons enighed om et udkast til regler er alene at betragte som et partsindlæg uden relevans i Europa, mener teleanalytiker John Strand fra Strand Consult.

»Spørgsmålet om, hvordan vi håndterer flaskehalse, er vi nødt til at se i europæisk perspektiv, for internettrafikken er jo grænseoverskridende. Men vi er også nødt til at erkende, at vi ikke kan forhindre flaskehalse på nettet, lige så lidt som vi kan forhindre skybrud, der får kloakkerne til at flyde over eller kø på motorvejen. Derfor er diskussionen ikke så meget, om vi skal prioritere trafikken, men snarere hvordan,« siger John Strand, der udtrykker en vis forståelse for at lade teleselskaberne sælge en plads i overhalingsbanen til dem, der vil betale - ganske som når flyselskaberne også må sælge sæder dyrere på business class.

Set fra forbrugernes side kan det dog være problematisk, hvis det er umuligt at gennemskue, hvilke tjenester man har adgang til, når man køber internet.

Hvis man er Google-bruger, nytter det for eksempel ikke, at det tager evigheder at komme ind på Google, fordi andre tjenester slippes gennem flaskehalsen ude på nettet først. Omvendt kan der være situationer, hvor det faktisk kan være en fordel - for eksempel, hvis man gerne vil købe sin TV-pakke gennem internettet og undgå huller.

Brancheforeningen Telekommunikationsindustrien vil i næste uge gøre en status på arbejdet med at få en dansk holdning formulereret, men formand Ib Tolstrup understreger, at branchen vil foretrække, hvis der ikke laves love på området.