Netcom klarede sig dårligere end ventet

GN Store Nords headset-division, GN Netcom, klarede sig dårligere end ventet i første kvartal, hvor omsætningen blev på 694 mio. kr. i divisionen.

Foto: Keld Navntoft. GN Store Nord har i årets første tre måneder klaret sig bedre end i fjor. Men både omsætning og resultater ligger under analytikernes forventninger.
Læs mere
Fold sammen

Til sammenligning ventede analytikerne en omsætning i GN Netcom på 762 mio. kr. ifølge estimater indsamlet af Ritzau Estimates. I første kvartal 2014 omsatte divisionen for 652 mio. kr.

GN Netcoms driftsresultat (EBITA) blev 110 mio. kr., mens EBITA-marginen dermed landede på 15,9 pct. Det skal sammenlignes med analytikernes forventninger om et driftsresultat (EBITA) på 120 mio. kr. samt en margin på 15,8 pct.

I første kvartal sidste år realiserede GN Netcom et driftsresultat (EBITA) på 104 mio. kr. og en EBITA-margin på 15,9 pct.

- GN Netcoms resultater i første kvartal 2015 var påvirkede af usædvanlig lav aktivitet inden for Unified Communications (UC) segmentet og et fald i markedet for traditionelle mono Bluetooth-headsets, skriver GN Store Nord i forbindelse med regnskabet.

/ritzau/FINANS