Netbook: En uventet succes

En idealistisk professor og nogle driftige taiwansere står bag de senere års største succeshistorie på PC-markedet.

Foto: Fabrizio Bensch/Reuters
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I april 2007 deltog jeg i et pressemøde med verdens største IT-producent, HP, der præsenterede en ny serie af computere, specielt laptops.

Imponerende anordninger, udviklet på baggrund af en verdensomspændende markedsundersøgelse, men også meget store maskiner i vægtklassen tre-syv kilo. Jeg spurgte, om der ikke var et marked for lettere, mindre laptops, men det var der ikke, lød svaret.

Et halvt år senere kom Asus med sin Eee-PC, og det blev starten på netbook-bølgen. En netbook er en mini-laptop, der fylder det halve, vejer omkring et kilo og koster under 2.000 kr. Netbooks er i dag det enlige lyspunkt i et ellers problematisk PC-marked.

I 2008 blev der solgt 11 millioner netbooks, og i år bliver der langet 21 millioner over disken, vurderer analysefirmaet IDC. Kigger man i dag på de ti bedst sælgende laptops på amazon.com, er ni af dem netbooks.

HP og resten af PC-parnasset forbigik dette marked af to årsager: teknologi og penge. IT-virksomheder er per defintion teknologi-fikserede, og det mest naturlige – og spændende – er at udvikle stadigt mere potent isenkram. Samtidig er der flere penge i højt forædlede produkter sammenlignet med skrabede modeller som netbooks.

Netbook-succesen, som vi oplever den i dag, måtte således starte et andet, mere usandsynligt sted. I 2005 præsenteredes professor Nicholas Negroponte fra MIT sit stort anlagte OLPC-projekt (One Laptop Per Child), et idealistisk forehavende der skulle forsyne børn i den tredje verden med billige computere. 100 dollar per styk, lød målsætningen. Negropontes projekt fik stor opbakning i starten, men løb siden ind i en række problemer af både politisk og teknisk karakter. Samtidig brugte man også en del energi på at skændes med Intel om chipvirksomhedens eget bud på en ulands-laptop, Classmate.

På den anden side af kloden, i Taiwan, hvor størstedelen af verdens laptops fremstilles, kunne man godt se fidusen, og Asus tog tråden op med sin første Eee-PC, en næsten tro kopi af Classmate, der kostede beskedne 200 dollar. Modellen var primært tiltænkt den tredje verden, og Asus havde formentlig ikke selv forestillet sig den store succes på de modne markeder, men specielt europæerne var vilde med netbooks og tegnede sig ved udgangen af 2008 for over 75 procent af markedet.

Jeg kan få øje på fire væsentlige årsager til netbook-succesen:



1. Kompakt. Laptopformatets lidenhed er fortsat en af de primære dyder, og netbooks udnytter denne fordel fuldt ud.



2. Online-værktøj. Stadigt flere computerfunktioner foregår på nettet, hvorfor man kan nøjes med en mindre, mere simpel maskine.



3. Mobilt bredbånd. Mange netbooks har integreret mobilt bredbånd og bliver solgt med tilskud, som mobiltelefoner.



4. Billig. Prisen spiller altid en rolle, ikke mindst i disse krisetider. Aktuelt koster de billigste danske netbooks knap 1.300 kr.

Netbook-kategorien er indtil videre kommet for at blive og vil fortsat sætte sit præg på IT-branchen. Sekundære producenter som Asus og Acer er rykket op i graderne, ligesom der er kommet helt nye spillere på banen. Samtidig har de store PC-producenter kompenseret for deres manglende fremsyn med en imponerende accellerationsevne, og i dag er alle med i netbook-gamet, HP er sågar avanceret til nr. tre på den globale netbook-hitliste. Hardware-producenterne må dog indstille sig på lavere indtjeningsgrader, når maskinerne bliver mindre og enklere.

På længere sigt vil den største effekt formentlig være at finde på software-siden. Spørg blot Microsoft, der selv angiver netbooks som en af hovedårsagerne bag koncernens nylige fyring af 5.000 ansatte. Netbooks er endnu et skridt væk fra klientbaseret software mod netbaserede, gratis applikationer, og det går ud over Microsofts Office-forretning. Hertil kommer, at omkring en tredjedel af netbooks bruger Linux i stedet for Windows, en kontant forskel på 500 kr. Microsoft kommer formentlig til at stå stærkere på netbook-markedet med den kommende version af Windows 7, der, i modsætning til Vista, byder på hastighed og enkelthed. Måske får Windows 7 en ekstra netbook-konkurrent i løbet af 2009. Vedholdende rygter vil vide, at Google pønser på en netbook-version af det mobile styresystem Android.

Som forbruger kan man ikke andet end glæde sig over, at også usandsynlige innovationer kan få succes. Specielt når det giver mere konkurrence og lavere priser.