Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
3D-fjernsyn, hvor billederne nærmest kryber ud af skærmen, er endnu ikke blevet det store salgshit, som fladskærmsproducenterne havde håbet. Derimod sælges der rigtigt mange TV med internetforbindelse.
I hele 2010 ventes der solgt næsten 28 millioner fladskærmsfjernsyn med indbygget internetforbindelse mod blot fire millioner 3D-TV, viser tal fra analysefirmaet iSuppli. Det er 125 procent flere net-TV-apparater end de 12 millioner, der blev solgt i 2009, skriver Financial Times.
Pres på kabel-TV-selskaber
Om fire år, i 2014, ventes over halvdelen af alle fladskærmsfjernsyn på salgshylderne at have netadgang, og dermed holder TV-producenterne nu bedre fast i kunderne, idet de selv vil forsyne dem med indholdstjenester.
Læs også: Sommersalg af fladskærme i top
Med internetforbindelse direkte i TV-apparatet kan man dels hente indhold uden om de klassiske TV-udbydere som kabel-TV-selskaberne, dels have småprogrammer kørende, som man kender det fra de nyere, avancerede mobiltelefoner. TV-apparaterne kan hente TV direkte fra Internet, hvilket kan vise sig at være billigere end traditionelle TV-abonnementer.
3D-TV uden briller på vej
Samtidig arbejder Sony og Toshiba på 3D-fjernsyn, som man ikke behøver de særlige briller for at kunne se.
Priserne og de teknologiske udfordringer gør det dog endnu usikkert, hvornår sådanne fladskærme i givet fald kommer på markedet.
»Det er mere praktisk at se 3D uden briller. Men vi må tage prisen i betragtning, før vi kan overveje, hvornår vi vil tilbyde den slags fjernsyn,« siger Sonys ledende vicepræsident, Yoshihisa Ishida, til nyhedsbureauet Associated Press.
Læs også: Danskerne vil have film online
Alle nuværende 3D-fjernsyn, som allerede sælges, kræver briller, hvis man vil have den tredje dimension med i billedet. Men enkelte modeller, som især er beregnet til forretninger, kan ses i 3D uden briller. Det kræver dog, at man står bestemte steder, og billedkvaliteten er ringere, end hvis man havde briller på.