Net-TV er en sund forretning

Alle tallerkenerne roterer nu på pindene, siger den kreative direktør for Janus Friis’ og Niklas Zennströms net-TV-tjeneste Joost, danskeren Henrik Werdelin.

Henrik Werdelin, direktør for Janus Friis’ og Niklas Zennströms net-TV-tjeneste Joost, er ikke et øjeblik i tvivl om, at der er fremtid i TV på nettet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Det er ligesom med jongløren – alle tallerkenerne spinner efterhånden. Om to år har vi mere indhold, er i flere lande, har flere funktioner og er en sund forretning.«

Henrik Werdelin er ikke et øjeblik i tvivl om, at der er fremtid i TV på nettet. Den 33-årige dansker med base i London er kreativ direktør for video- og TV-nettjenesten Joost, den forretning, som Janus Friis og Niklas Zennström kastede sig ud i, efter at de i 2006 solgte internet-telefoniprogrammet Skype for omkring 27 milliarder kroner til det amerikanske online-auktionshus eBay, som for få måneder siden købte Den Blå Avis i Danmark.

»Net-TV er ved at blive voksent. Annoncerne er begyndt at komme, der er ved at være godt indhold, og brugerne begynder også at være der. Så modenheden er der. Alene i januar blev der set TV og video via Joost i 820.000 timer. Vi er ved at blive en voksen virksomhed,« forklarer Henrik Werdelin.

Ren nettjeneste nu
Joost er – siden december – en ren nettjeneste med video, TV, film og musikvideoer, som man kan søge i på titel og kategorier eller finde forslag til at se fra andre brugere.

Lige nu er samlingen på omkring 57.000 film og programmer, og Henrik Werdelin anslår, at omkring 10.000 heraf er musikprogrammer, 5.000 er film, og resten er TV.

»Folk ser nogen lunde lige meget af hver,« vurderer han.

Udvalget er meget amerikansk, fra Skandinavien er det mest musikvideoer. Og man skal ikke vente at kunne se de nyeste programmer her og nu – seneste indslag fra norske NRK er ni måneder gammelt, seneste fra rejseforlaget Lonely Planet tre måneder, og mandag morgen er det stadig britiske ITNs nyhedsudsendelse fra i fredags, der kan ses i Danmark. Der er nemlig forskel på, hvad man kan se i de enkelte lande. Det afhænger helt af rettighedshavernes krav,

»Vi har over 400 indholdsleverandører. De fleste er større, amerikanske TV-stationer. Men der er forskel på holdningen. Nogle – som ABC-Disney – vil slet ikke give noget. De kører Prada-modellen, hvor de bygger en fin butik på Strøget og regner med, at alle kommer til dem. Andre bruger deres egen hjemmeside til udsendelserne og har så nogle få partnere, som de ved overholder rettighedsaftalerne. Endelig er der de små produktionsselskaber, som helst skal ud alle vegne. Vi lægger video­reklamer ind i programmet – op til fem minutters reklame pr. time. TV-selskaberne får så en procentdel for de annoncer, der bliver vist, og det får mange mindre produktionsselskaber meget ud af,« siger Henrik Werdelin.

Joosts IT-system holder selv øje med annoncemængden, så hvis man klikker sig rundt og ser lidt hist og her uden at se hele udsendelsen/programmet, tæller det annonceminutterne sammen, så brugeren ikke får fem minutter, hver gang han/hun starter et nyt program.

Henrik Werdelin er enig i, at det er det lokale indhold, der trækker folk til, ganske som det ses med det digitale musiksalg via nettet.

»Jo, det tror jeg, at du har helt ret i. Dansk indhold virker rigtigt godt, og vi har da også udvalgte programmer. Men jo mere lokal man er, jo bedre bliver man til at binde sig sammen med brugerne,« siger han.

Men det lægger vel pres på jer for at sikre, at der er mere end musik til danskerne?

»Ja, vi vil naturligvis gerne have alt indhold fra hele verden, for vi skal sørge for, at alle er glade. Lige nu ligger vort fokus på USA og Storbritannien som de større markeder. Men vi vil gerne have mere danskproduceret indhold. For eksempel burde Danmarks Radio distribuere sit indhold så bredt som muligt, da alle danskere jo har betalt for det via licensen,« siger Henrik Werdelin.

Det amerikanske marked for TV-reklamer anslås at være 80 milliarder dollar værd, så der er en god kage at få del i.

Facebook og iPhone
Joost var hurtig til at levere et program til Apples iPhone-mobiltelefon, så man kan bruge Joost.

»Men endnu større succes er koblingen med Facebook. Vi er den mest brugte Facebook-applikation, og de, der anvender Facebook, ser 30 pct. mere indhold end andre, kommenterer 15 pct. oftere og inviterer 38 pct. flere venner og bekendte til at se særlige udsendelser og programmer. Det sociale element er rigtigt vigtigt. For selvfølgelig er man da selv nødt til at se et program, når 26 af ens venner siger, at de har set det. Folk hører jo også radio om morgenen, fordi de gerne vil dele det med andre, og man ser X-Factor i TV, fordi alle andre gør det,« siger Henrik Werdelin.

Hovedudfordringen for Joost er overhovedet at få folk til at »tænde« for den første udsendelse.

»Det svære på nettet er at få folk til at se indhold, som de ikke ved, at de gerne vil se. Når man først sætter sig foran fjernsynet, er det, fordi man vil se TV, og så zapper man rundt. På nettet laver man alle mulige andre ting end at se fjernsyn. Derfor er det via det sociale element, at man bliver mindet om, at der er noget godt på fjernsynet, som man vil se. Og så tror man, at man blot skal se 15 sekunder, men i stedet bliver man hængende. Folk ser faktisk dobbelt så meget TV hos os som hos konkurrenterne,« siger Henrik Werdelin.

Klar til at udvide
Joost fik i 2007 bronzepladsen som årets mest teknologifornyende opfindelse af den ansete, amerikanske finansavis Wall Street Journal. I december 2008 besluttede Joost imidlertid at skrinlægge det PC-program, som hidtil var adgangsvejen til at se programmer og udsendelser, ganske som man skal have Skype-programmet for at ringe og – ligeledes en Friis-Zennström-opfindelse – Kazaa-fildelingsprogrammet for at stille musik m.m. til rådighed for andre.

Fremviserprogrammet Joost havde ofte lavet bøvl, så nu gik man solo på nettet. Også Joosts ledelse er ændret. Ind som ny topchef er hentet Mike Voipi, som længe mentes at skulle være teknologigiganten Ciscos topchef, John Chambers’ efterfølger. Mike Voipi skar medarbejdertallet ned fra 200 til 100, slækkede på de internationale ambitioner og lagde fokus på USA.

Men derved bliver det ikke, fastslår den kreative direktør.

»Der kommer meget mere indhold – vi ses nu som en seriøs, international spiller, som respekterer kravet om at sikre indholdet. Man vil se os være langt hurtigere til at internationalisere, og snart lancerer vi Joost i Kina og en række europæiske lande. Endelig skal vi forny produktet med mange flere nye funktioner. Det handler om at gøre Joost personlig og være, hvor folk er – ikke bare være en videoudlejning men om at give videooplevelser og kommunikere med folk før, under og efter at de har set TV og video,« siger Henrik Werdelin.


Læs også:

Sådan gik det TV-iværksætterne fra Springet

Morten Lund erklæret konkurs

Morten Lund tjente ”kun” 46 millioner på Skype