Nestlés vækst på laveste niveau i fem år

Den schweiziske fødevarekoncern Nestlé opnåede i årets første kvartal den laveste omsætningsvækst for et første kvartal siden 2009.

Nestlé oplever laveste vækst i 5 år. Fold sammen
Læs mere
Foto: FABRICE COFFRINI
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den organiske omsætningsvækst lød i kvartalet på 4,2 pct., hvilket dog var helt på linje med analytikernes forventninger.

Det skriver Bloomberg News.

Omsætningen i første kvartal var en spids under analytikernes forventning, idet den landede på 20,8 mia. sfr. mod ventet 21,3 mia. sfr.

- Vores organiske vækst i de første måneder af året var på linje med vores forventninger, omend drevet af volumen frem for pris, siger Paul Bulcke, administrerende direktør i Nestlé, i en meddelelse fra selskabet.

Det var primært prispres i Europa, der kunne forklare, at væksten var på laveste niveau i fem år for et første kvartal. I Europa gik salget 0,8 pct. tilbage.

Nestlé holder fast ved selskabets forventninger til året, der fortsat lyder på en organisk vækst omkring 5 pct., hvor andet halvår ventes at være stærkere end det første halvår.