Dagligvareleverandøren Nemlig.com har fået foretaget en undersøgelse af CO₂-effekten fra den netbaserede virksomheds ydelser, der ifølge en ekspert på området er opsigtsvækkende.
Bestilt og betalt af Nemlig.com har rådgivningsvirksomheden Force Technology sammenlignet CO₂-aftrykket for dagligvarer leveret af Nemlig.com med det gennemsnitlige fysiske dagligvareindkøb.
»Med hensyn til klimaet har vi en forretningsmodel, der giver os selvtillid til at sige, at vi har mulighed for at tilbyde den mest klimavenlige metode til dagligvareindkøb,« siger Jakob Zeuthen, Nemlig.coms bæredygtighedschef, om rapporten.
For den konkluderer blandt andet, at det faktisk er marginalt mere CO₂-venligt for en københavner at købe dagligvarer med levering fra Nemlig.com, end det er at spadsere ned i det lokale supermarked.
AAU-lektor Søren Løkke fra Dansk Center for Miljøvurdering har læst undersøgelsen for Berlingske. Han roser tiltaget og kalder den »en øjenåbner«, selvom han også har forbehold til resultaterne – og hvad man kan og bør bruge dem til.
For på en række punkter mener Søren Løkke ikke, at konklusionerne afspejler virkeligheden.
Det vender vi tilbage til.
Vil positionere sig
Rapporten sammenligner klimaeffekten for en uges gennemsnitlig indkøb af dagligvarer hos Nemlig.com med et fysisk supermarked, hvor kunden benytter forskellige transportformer til selv at handle sine varer.
Indkøbssituationerne er foretaget med udgangspunkt i fem danske byer; København, Odense, Aalborg, Svendborg og Holbæk.
Undersøgelsen medregner ikke udledningen for madspild og madvarer, men udelukkende udledningen i distributionskæden – hvordan varerne kommer fra centrallageret og hjem til kunden.
I alle byer ses i rapporten et omkring halv så stort klimaaftryk ved at få leveret sine dagligvarer med Nemlig.com som ved at handle i et fysisk supermarked ved at køre i bil.
Og når det kommer til København, Odense og Aalborg, er det ifølge rapporten også en smule mere CO₂-venligt at handle via Nemlig.com, end det er at gå eller cykle til det lokale supermarked.
Nemlig.coms nye bæredygtighedschef, Jakob Zeuthen, var indtil maj måned miljøpolitisk chef i brancheorganisationen Dansk rhverv i mere end 12 år. Han er netop blevet hentet ind som et led i virksomhedens øgede fokus på bæredygtighed.
På det punkt vil Nemlig.com gerne positionere sig mere markant – og det er rapporten en del af. Men den har ifølge Zeuthen også andre og mere holistiske formål:
»Vi opfordrer til et samarbejde med de andre dagligvarekæder, så vi kan skabe en transparent konkurrence på et sammenligneligt grundlag,« siger han og påpeger, at undersøgelsen er fagfællebedømt af tre eksperter fra henholdsvis DTU, Teknologisk institut og konsulentvirksomheden NIRAS, og at den er foretaget ud fra internationale standarder på området.
Søren Løkke, der er ekspert i den type undersøgelser, bifalder først og fremmest Nemlig.coms intentioner bag rapporten.
»Det er jo virkelig godt, at de får foretaget den her analyse. Det er vigtigt, at det bliver et konkurrenceparameter mellem detailvirksomhederne, hvordan de performer miljømæssigt,« siger han.
Lektoren mener primært, at undersøgelsen er god til at belyse hotspots – områder med store mængder CO₂-udledning – i dagligvarehandlens distributionsled, og til at dokumentere hvilke styrker og svagheder der er ved de forskellige metoder til dagligvarehandel.
Undersøgelsen viser – næppe overraskende – at transport i benzindrevne køretøjer både for Nemlig.com og de fysiske supermarkeder er væsentlige klimasyndere.
Men derudover har de to metoder forskellige hotspots, som er afgørende for rapportens resultater.
Nemlig.coms forretningsmodel medfører ifølge rapporten et betydeligt hotspot på emballagen, mens de fysiske supermarkeder slår ud på et højt energiforbrug i butikker og varelagre.
Her giver energieffektiviteten i Nemlig.coms store varelager en fordel op mod supermarkedernes mange og mindre effektive køleelementer.
»At holde en stor butik, hvor folk skal gå rundt og kigge på varerne, er måske ikke særligt effektivt set ud fra et ressourcesynspunkt. Det, synes jeg, er interessant. For mig er rapporten spændende i forhold til at åbne en diskussion af, hvordan vi egentlig bør tilrettelægge vores indkøb. Der er den lidt en øjenåbner, for er den måde, vi gør det på, egentlig smart,« spørger Søren Løkke.
Selvom rapporten i hans øjne ikke gør noget galt, og han finder den »enormt detaljeret«, så er der nogle »metodemæssige ting«, som ifølge Søren Løkke rejser spørgsmål om, hvor hårdt man kan konkludere ud fra resultaterne.
At køre bil og kigge i bakspejlet
En af knasterne handler om energiforbruget for det gennemsnitlige supermarked og varehus. Her er undersøgelsens data hentet fra Energistyrelsen og baserer sig på det gennemsnitlige energimiks fra 2017.
Energimikset tegnes af de forskellige kilder til energi, der er, og består både af en sammensætning af vedvarende energi som vind og sol samt fossil energi som kul og gas.
Og det danske energimiks er i en rivende udvikling mod stadig større bestanddele vedvarende energi, der altså kun udleder begrænsede mængder CO₂, påpeger lektor Søren Løkke.
Derfor er det ikke retvisende at basere morgendagens udledninger i strømforbruget på gårsdagens CO₂-aftryk fra energimikset, påpeger Søren Løkke.
»Når man tager beslutninger, så svarer det lidt til at køre bil ved at kigge i bakspejlet. Når vi snakker om energi, kører vi på en vej, hvor der – heldigvis – er et kraftigt sving i øjeblikket. Det svinger i retning af en frygtelig masse vedvarende energi, og vi er på vej til et energimiks med en meget lavt CO₂-emission,« siger han.
Det har undersøgelsen også forsøgt at tage højde for. Den har antaget et 20 procent lavere energiforbrug end tallene fra 2017.
Men Søren Løkke sår dog tvivl om, hvorvidt det er nok, da det kun dækker reduktionen i energiforbruget, men ikke reduktionen i udledningen fra selve energiproduktionen.
Og det er på det punkt, udledningerne i disse år reduceres markant. Søren Løkke påpeger som eksempel, at såfremt hele det danske elforbrug kørte på vedvarende energi – som Energistyrelsen regner med, at det gør i 2027 – så falder resultaterne helt anderledes ud.
»Hvis det nu var ren vedvarende energi, der gjorde sig gældende, ville det reducere miljøbelastningen i københavnerscenariet – hvor man handler på gåben eller cykel – til en fjerdedel,« siger han.
Og i det scenario står Nemlig.com med et hotspot på sin emballage, der er langt sværere at bringe ned og med Søren Løkkes ord kan »skævvride« mange af de konklusioner, rapporten i dag kommer frem til.
»Konklusionerne er svækkede på grund af deres antagelser om energimikset,« siger Søren Løkke.
Tror du, at det for mit klimaaftryk ville være bedre at handle på vej hjem fra arbejde – på gåben – end at få mine dagligvarer tilsendt med Nemlig.com?
»Det er ikke lige så belejligt, men ja.«
Så det, der står i sammenfatningen, er ikke korrekt?
»Jo, hvis deres antagelser holder. Men det mener jeg ikke, at de gør,« siger Søren Løkke.
»Tigerspring«
Jakob Zeuthen fra Nemlig.com anerkender, at energimikset ændrer sig med hastige skridt.
»Vi anerkender fuldt ud, at resultaterne kunne være anderledes, hvis vi havde mere specifikke data for vores og vores konkurrenters forretningsmodeller, men de her data er generelle, baseret på gennemsnitstal og er det bedste grundlag, vi Force Technology kunne skabe,« siger han.
Dertil understreger Jakob Zeuthen, at undersøgelsen antager et 20 procent lavere energiforbrug end i 2017 for de fysiske supermarkeder. Da udledningerne på emballagen vil fylde relativt mere i fremtiden, er det også et område, som Nemlig.com arbejder hårdt på at forbedre i form af øgede returrater og genbrug på emballagen.
Bæredygtighedschefen påpeger også, at Nemlig.com til oktober åbner et nyt varehus i Aarhus, der udelukkende skal køre på solcelleenergi.
»Når halvdelen af vores koncern vil blive drevet på solceller, så er det også et tigerspring mod at nedbringe vores klimaaftryk, hvor dagligvarehandlen vil køre længere tid på energimikset,« siger Jakob Zeuthen.
I dag har Nemlig.com ét stort varelager i Brøndby, hvorfra de små varevogne kører varer ud til kunder en vis afstand væk. Til landsdele længere væk kører store lastbiler fra Brøndby varerne ud til mindre hubs, hvorfra varerne pakkes og distribueres ud til kunderne.
Undersøgelsen konkluderer derfor også, at det i Holbæk er det mest klimavenlige at handle i et fysisk supermarked på gåben. Det skyldes, at Holbæk ligger i en afstand til Nemlig.coms lager i Brøndby, der ikke fordrer brugen af hubs som mellemled, hvorfor mange små varevogne skal køre direkte.
Foruden sammensætningen i energimikset ligger en række andre antagelser og datakilder til grund for undersøgelsen, som man ifølge Søren Løkke med rette bør fremhæve, inden man hårdnakket konkluderer, at man bør begynde at foretage alle sine dagligvareindkøb hos Nemlig.com, hvis man går op i klimaet.
Det kan for eksempel være hyppigheden af dagligvareindkøb. Her er datagrundlaget en spørgeundersøgelse fra 2020 af Retail Institute foretaget af Nemlig.com, der viser, at danskerne i gennemsnit handler 2,8 gange ugentligt, når de udelukkende handler i fysiske supermarkeder, mens de kun handler 1,1 gange ugentligt, når de handler med Nemlig.com.
Det betyder, at hvis en københavner kan tilrettelægge sit ugentlige indkøb i det lokale supermarked således, at vedkommende handler færre gange end de gennemsnitlige 2,8 – eksempelvis én gang – bliver det mere klimavenligt at handle på gåben end via Nemlig.com.
Endnu et forhold, Nemlig.com-chefen også selv erkender.
»Det baserer sig på gennemsnitstal, men hvis nu danskerne bliver super gode til at planlægge, så vil styrkeforholdene ændre sig til fordel for de fysiske butikker,« siger Jakob Zeuthen.
»Tosseligegyldigt«
Lektor Søren Løkke understreger, at det for fødevaresektoren selvfølgelig er ekstremt relevant at nedbringe klimabelastningerne i forbindelse med driften, men set fra et forbrugerperspektiv er det »tosseligegyldigt«, hvis man ikke går op de to største klimasyndere:
»Det handler om madspild, og om hvilke varer du køber. Hvis du har købt én bøf, så er det stort set ligegyldigt, hvor du har købt dine varer i det seneste år,« siger han og tilføjer, at kun 1/5000-del af en oksemørbrads klimabelastning kommer fra butikken, hvis man tager udgangspunkt i den grønne tænketank Concitos fødevareklimaberegner.
FAO, der er FNs fødevare- og landbrugsorganisation, fremlagde i 2013 en undersøgelse, der konkluderede, at hvis madspild var et land, ville det være verdens tredjestørste udleder af drivhusgasser, svarende til otte procent af de menneskeskabte udledninger.
Lektor Søren Løkke så derfor gerne, at evnen til at reducere madspild havde været inkluderet i undersøgelsen.
Det forstår Jakob Zeuthen godt, men han understreger, at Nemlig.com på det parameter klarer sig bedre end den gennemsnitlige konkurrent.
»Den fysiske dagligvarebutik har i gennemsnit to procent i madspild, vi har 0,7 procent,« siger han.
Søren Løkke hæfter sig ved det modstridende forhold, at dagligvarevirksomheder i høj grad tjener penge på at få forbrugeren til at købe mere, end de egentlig har brug for.
»Meget overforbrug kommer af, at butikkerne påvirker forbrugeren til at købe mere. Reklamekampagner af enhver art er typisk med til det,« siger han.
Til det siger Jakob Zeuthen, at i et land som Danmark, der i høj grad er et »discountland«, er ting som prismatch og salgskampagner en præmis for at være konkurrencedygtig.
Nemlig.com gør dog en indsats, understreger bæredygtighedschefen:
»Vi prøver at sætte de varer, der er tæt på udløb, til salg på lighed med alle andre varer ved at opfordre til, at man kan reducere madspild.«
Men I arbejder vel stadig med mersalg og mængderabatter?
»Ja, ja. Men vi kommer til gengæld også til at øge kommunikationen i forhold til måltidskasser,« siger Jakob Zeuthen og understreger i den forbindelse, at måltidskasser er gode til at reducere madspild, fordi kunderne ikke får flere varer, end de faktisk skal bruge.
