Nej til gen-patent sundt for dansk biotek

Patenter må ikke sætte sig urimeligt på forskningen, fastslår brancheformand.

Moderens tidlige død og en gentest fik skuespilleren Angelina Jolie til at få fjernet begge bryster og erstatte dem med implantater. Fold sammen
Læs mere
Foto: HANNIBAL HANSCHKE
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danske biotekvirksomheder vil mærke minimalt til, at den amerikanske højesteret netop har forbudt virksomheder at tage patent på menneskelige gener - også selv om de er isoleret.

Det vurderer formanden for brancheforeningen Dansk Biotek Martin Bonde over for Berlingske Business:

»Dommen vil ikke betyde det store for de danske biotek-virksomheder. Der er et dansk firma, der laver genetisk test, og det kan godt betyde noget for dem. Men ikke for branchen som helhed,« siger han og kalder det et »sundhedstegn«, at højesteretten er kommet til denne konklusion.

Formanden forklarer, at et ordentligt patent skal tages på nye opfindelser med nyhedsværdi, der har en teknisk anvendelse. Og de menneskelige patenter dækker ikke her, mener han.»Patenter er vigtige, men på den lange bane er det vigtigt, at man ikke kan sætte sig på helt urimelige dele. Så jeg synes, at det virker som en rigtig beslutning, højesteretten har taget,« siger brancheformanden.

Torsdag faldt dommen fra den amerikanske højesteret om, at menneskelige gener - isoleret eller ej - ikke kan patenteres. Det amerikanske biotekselskab Myriad har senest været i vælten for deres brystcancer-gentest, der har ført til, at den kendte skuespillerinde Angelina Jolie har fået fjernet begge bryster og erstattet dem med implantater.