Natlig kamp om EUs eget GPS-system

Striden om, hvem der skal udvikle EUs konkurrent til GPS, synes atter bilagt - for en stund. Dansk bidrag mere end svarer til prisen på kræftplanen i 2007.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der skulle atter være nogenlunde ro om EUs satellitnavigationssystem Galileo, efter at transportministre fra 26 medlemslande natten til fredag nedstemte deres spanske kollega, der stædigt krævede endnu flere »ben« til spansk erhvervsliv.

At dømme efter den spanske utilfredshed kan emnet dog nemt dukke op igen i på et EU-topmøde 14. december. Fransk, spansk, italiensk, britisk og tysk erhvervsliv løber ellers i forvejen med de store konsortieaftaler. Den seneste strid gik på, om Spanien skulle have et kontrolcenter på landjorden ligesom Tyskland og Italien til styring af de 30 planlagte satellitter.

Hele projektet ventes at koste 75 milliarder kroner indtil 2030 ifølge vurderinger fra transportkommissær Jacques Barrot. Det siges bare ikke så højt lige nu. Galileo er på vej ud af et halvt års uvished, fordi europæisk erhvervsliv ikke ville investere. Det vil Europas skatteydere så, mener transportministrene: 25 milliarder kroner indtil 2013, deraf 360 millioner fra Danmark.

Argumentet er bl.a., at investeringerne vil give teknologiske fremskridt i hele Europa og derved bidrage til økonomisk vækst. Sådan lyder det fra blandt andre EU-parlamentarikerne Dan Jørgensen (S) og Anne E. Jensen (V). Sidstnævnte betegner det som en »forvrøvlet sammenligning«, at man i stedet kunne bruge den danske andel på danske sygehuse eller skattelettelser. Ifølge tal fra Velfærdsministeriet svarer 360 millioner til cirka halvanden gange den pris, som regeringen i 2007 bruger på at behandle af danske kræftpatienter lidt bedre.

Et andet dansk nederlag lurer i det faktum, at Danmarks EU-kolleger også er gået på delvis strandhugst i de forskningsbudgetter, som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) talte så meget om under et budgettopmøde i 2005. Hverken Danmark eller nogle af de øvrige EU-lande, som står uden udsigt til større Galileo-ordrer, har imidlertid vovet at trække stikket ud.

Tyskland, der for en uge siden stemte imod projektet, fordi man ikke ville betale regningen for andre landes rum-eventyr, er tilfreds nu.

»Jeg er ganske sikker på, at tysk rumfartsindustri vil få en væsentlig del af projektet. Der vil ikke være monopol for nogen national industri,« sagde transportminister Wolfgang Tiefensee ifølge Reuters.

Ritzau