Nationalbanken/direktør: Godkendt politisk indsats mod hvidvask

Pix-Karsten Biltoft
Karsten Biltoft, vicedirektør i Nationalbanken og chef for afdelingen Finansiel Stabilitet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jon Norddahl

Politikerne har lavet en fornuftig indsats i forhold til forebyggelsen af hvidvask.

Det siger Karsten Biltoft, der er direktør for Finansiel Stabilitet, i forbindelse med offentliggørelsen af Nationalbankens halvårlige stresstest for landets banker.

»Der er taget nogle gode tiltag. Forligskredsen er blevet enige om at lave en hvidvaskpakke, som vi synes, er rigtig fornuftig,« siger Karsten Biltoft.

Det er i første omgang bankerne, der skal se på bankkunderne og tjekke, om de har rent mel i posen. Der er dog brug for en styrket indsats på europæisk plan, hvis bankerne skal komme hvidvask til livs, påpeger Nationalbanken.

»En fælles europæiske indsats vil gøre det muligt at opbygge stærke kompetencer på hvidvaskområdet og vil desuden give et langt bedre overblik over internationale bankkoncerners aktiviteter på tværs af grænser,« skriver Nationalbanken.

Nationalbanken fremhæver endvidere i analysen, at mediebilledet af den danske finansielle sektor har været domineret af problemerne med hvidvask i Danske Banks estiske filial og ledelsens håndtering af sagen.

Men det er ikke taget til, vurderer direktøren.

»I forhold til omdømme kan jeg ikke se, at det har rykket sig i forhold til den forrige stresstest fra november,« siger Karsten Biltoft.

»Når vi ganske kort vælger at omtale hvidvask, er det, fordi der ikke så meget, der har ændret sig siden sidst,« siger han.

/ritzau/FINANS

Til forsiden