Nationalbanken: Flere bankkrak truer

Flere danske banker vil bukke under for finanskrisen det kommende år. Det vurderer nationalbankdirektøren.

Læs mere
Fold sammen
Den internationale finanskrise og en dansk kreditklemme er en giftig cocktail, der risikerer at tage livet af flere danske banker, vurderer Danmarks Nationalbank. Det skriver dagbladet Børsen.

Nationalbanken mener, at banksektoren skal have tilført 70 milliarder kroner i kapital for at sikre, at pengeinstitutterne kan modstå selv kraftige økonomiske chok.

"Enkelte danske banker vil ikke kunne klare den forventede økonomiske udvikling som den i dag - med stor usikkerhed - tegner sig. Vore stresstest viser, at mange danske banker vil få problemer, hvis de fremadrettet bliver udsat for hårde økonomiske chok," udtaler Nils Bernstein i en kommentar til en ny rapport om finansiel stabilitet, der blev offentliggjort mandag.

Det forgangne år gik blandt andre Roskilde Bank, Banktrelleborg, Bonusbanken og Sparekassen Mors nedenom og hjem, mens andre blev reddet på stregen - herunder Lokalbanken i Nordsjælland og Forstædernes Bank, som blev overtaget af henholdsvis svenske Handelsbanken og Nykredit.

 
Læs også:

Tør øjnene i Danske Bank

Frygt for situationen hos danske banker

Skat kræver millioner af boligspekulant