Nationalbanken: Danske banker bør svinge sparekniven

Finanssektoren har endnu ikke tilpasset sig den lavere aktivitet i kølvandet på finanskrisen, vurderer Nationalbanken.

Foto: Rune Feldt.
Læs mere
Fold sammen

Der er stadig et stykke vej at gå for de danske banker, før de har tilpasset sig den lavere aktivitet i kølvandet på finanskrisen.

Det vurderer Nationalbanken, som har kigget på branchens produktivitet i sin seneste kvartalsrapport.

Finansrådet er enig i konklusionen.

»Vi må nok sige, at der er mange ansatte i den finansielle sektor i Danmark i forhold til udlandet, og samtidig er vi langt fremme på den digitale front - et af de lande, der der længst fremme,« siger cheføkonom i Finansrådet Niels Storm Stenbæk.

Han bider dog også mærke i, at danske banker ifølge analysen klarer sig godt generelt i forhold til udenlandske banker.

»Vi er mere produktive end i udlandet generelt. Der sker rigtig meget med produktiviteten i disse år - både innovation på den digitale front, men også en skarp tagen stilling til, hvad vi bruger ressourcer på,« siger han.

Analysen kan konstatere klare stordriftsfordele ved at drive bank, men det er ikke kun de mindre banker, der har muligheder for forbedring.

»I forhold til de øvrige store nordiske banker, så har også de store systemiske pengeinstitutter noget at komme efter i forhold til effektivitet,« siger Hugo Frey Jensen, direktør i Nationalbanken.

Måltallet for produktiviteten blandt de store danske banker er 52, mens det er 56 procent for de store banker i de øvrige nordiske lande.

23 procent af de danske pengeinstitutter ligger i den lave ende af produktiviteten internationalt set, og det drejer sig især om de mindste pengeinstitutter.

»Blandt dem er der systematisk en del, der har en udfordring med at lave en rentabel forretning,« siger Hugo Frey Jensen.

Hans analyse viser, at krisen har fjernet de mest ineffektive danske pengeinstitutter, men den resterende branche har fortsat et stykke vej at gå, fordi krisen har sat behovet for långivning ned.



»Det gik frygteligt stærkt under konjunkturopsvinget op til krisen, og måske er kapaciteten ikke tilpasset den mindre efterspørgsel efter finanskrisen, hvor mange virksomheder har stor opsparing og efterspørgslen efter kredit er faldet,« siger han.

Det bekræftes af Niels Storm Stenbæk.

»Der vil nok gå nogle år, før der bliver et stort behov for at gå i bankerne for at låne penge igen. Der er en ekstraordinær stor opsparing både i husholdninger og i virksomheder, så der vil være en stor egenfinansiering af opsvinget,« siger han.

Analysen påpeger også, at de bankansatte får mere i løn end andre brancher - selv når der tages højde for uddannelsesniveau m.m. Og det er et faktum på trods af den særlige danske lønsumsafgift i de finansielle brancher, som ellers burde føre til et nedadgående pres på lønningerne.



»Men det skubber den gale vej, så der er fortsat brug for at have fokus på produktivitet - især for direktionerne, med også ejerkredsen kan lægge pres på,« siger Hugo Frey Jensen.

Han vurderer samlet, at der er betydeligt kapacitet i sektoren og potentiale for forbedring af produktiviteten.

»Det er ærgerligt for samfundet, hvis vi bruger for mange penge på at producere. Der er ikke umiddelbart udsigt til stigende efterspørgsel på kredit, så kapaciteten bør tilpasses den lavere kreditgivning,« siger Hugo Frey Jensen.