Nationalbanken advarer om finansiel uro

Det lave renteniveau fortsætter en rum tid endnu, konstaterer nationalbankdirektør Lars Rohde. Det giver en potentiel risiko for bobler på boligmarkedet og på andre ting, det kan give skvulp. Erhvervs- og vækstministeren håber på øget privatforbrug, mens ATP-direktøren er skeptisk og frygter »japanske tilstande«.

På Finansrådets årsmøde mandag talte Lars Rohde til bankverdenens elite og advarede om, at »en længere periode med lave renter og lav volatilitet kan resultere i en undervurdering af risici«. På billedet er det dog Tonny Thierry, direktør i Danske Bank, som er på talerstolen. Foto: Erik Refner Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det gik lige så godt, men så gik det alligevel i stå. Sådan lyder meldingen fra nationalbankdirektør Lars Rohde om den optimistiske stemning i dansk økonomi, som faldt til jorden engang i sommer, da omfanget af handelskrisen med Rusland blev en realitet. Berlingske Business har sat nationalbankdirektøren stævne til et interview om det lavrente-scenario, som vi her på Berlingske Business har beskrevet i artikelserien »Lave renter så langt øjet rækker«.

§ Når du ser på det sidste halve års tid, var der vel en forventning om et opsving, hvad skete der?

»Både virksomhederne og husholdningerne blev forskrækkede over de geopolitiske risici i Ukraine, Mellemøsten og så videre. Det har reduceret både investeringerne og privatforbruget. Man kan ikke sige andet, end at Danmark har stigende beskæftigelse og stigende realindkomst på grund af den faldende inflation og stigende formuer, så der er sådan set grobund for, at forbruget godt kan løfte sig, og der er også plads til det.«

§ Hvor lang tid vil renterne være lave?

»Jeg skal ikke prøve at gætte på det, men blot konstatere, at det ser ud til, at alle pengemarkedsrenter vil være et rundt nul indtil 2017, det er jo objektivt konstaterbart. Det er også markedets gennemsnitsforventninger i modsætning til i USA, hvor man kan se på samme metode og statistikker, at man forventer rentestigninger frem mod 2015.«

§ Flere investorer har talt om, at dansk økonomi står over for et såkaldt japansk scenario, hvor væksten er meget svær at få øje på i årevis. Er det her nu?

»Japansk scenario er en uklar term, der kan bruges om lidt af hvert. Det, der var karakteristisk om japansk økonomi over en lang periode, var nul eller negativ inflation, demografisk modvind, faldende arbejdsstyrke og nu også faldende befolkning og manglende strukturelle reformer. Så Japan er rigtig mange forskellige ting.«

§ Men frygter du et japansk scenario i Danmark?

»Nej, vi frygter ikke negativ inflation eller deflation. Vi ser en lav inflation i euroområdet, men det er i høj grad trukket af enkeltstående forhold som faldende fødevarepriser og faldende energipriser og i en periode også stigende eurokurser. Nu er euroen på vej ned og på et tidspunkt holder fødevarepriserne og energipriserne nok også op med at falde. Den underliggende inflation er noget højere ,end det umiddelbart ser ud til.«

§ Er der noget, der indikerer stigende renter?

»Det skal være stigende inflationssatser – og at hjulene pludselig løber meget hurtigt. Det er der for nærværende ikke betydelige tegn på.«

I sin tale til bankverdenens elite til Finansrådets årsmøde mandag advarede Rohde også om, at »en længere periode med lave renter og lav volatilitet kan resultere i en undervurdering af risici og overdreven risikoeksponering hos både kreditinstitutter og deres kunder.«

Det kan udløse »abrupte kursfald, der kan forstærkes af salgsspiraler og kø ved udgangen, som kan sprede sig på tværs af aktivklasser og yderligere forstærkes af manglende likviditet i markedet«, lød det fra nationalbankdirektøren, som holder nøje med den slags i Danmark:

»Den lave rente betyder, at der er en potentiel risiko for, at vi får nogle bobler, hvor aktivpriserne bliver blæst op til et niveau, hvor de ikke er langstidsholdbare. Det er på områder, hvor man altid ser den type fænomener som på boligmarkedet eller på tilsvarende markeder. Det er vores opfattelse, at der ikke endnu er væsentlige systemiske risici i Danmark, men det er noget, vi holder øje med.«

§ Så boligejerne skal vel bare glæde sig over den lave rente og stigninger i boligpriserne?

»Vi har nu over de seneste år set begyndende stigninger i boligpriserne begyndende i København på ejerlejlighedsmarkedet, men det er nu gradvist ved at brede sig rundt om i de større byer. Men det betyder ikke, at der ikke også er steder i landet, hvor boligpriserne mildt sagt er udfordrede. Men der er ingen tvivl om, at det lave renteniveau understøtter boligpriserne. Men det er klart, at husholdningerne skal gøre sig klart, om de nu også kan betale for boligen, hvis renteniveauet normaliseres.«

Også erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) håber på, at boligpriserne kan trække et dansk opsving i gang:

»Alle forudsætninger for at skabe et opsving er til stede. Den private opsparing er høj og alt muligt andet. Så det bør være nu. Traditionelt set har danskerne brugt deres bolig som booster til at sætte gang i privatøkonomien, og der er jo også tegn på, at boligmarkedet går frem i øjeblikket. Måske er det, hvad der skal til. Vi gør, hvad vi kan for at understøtte væksten. Der er næsten ikke det forsøg, vi ikke har gjort.«

§ Kan I i regeringen sætte yderligere gang i økonomien?

»Vi kører på kanten omkring offentlige investeringer allerede. Vi skal have gang i privatforbruget. Det sker, når folk har en sikkerhed for deres job, men det går heldigvis fremad for beskæftigelsen. Det betyder, at man handler med huse igen. Vi kommer også til at lempe indkomstskatten ved indfasningen af de kommende skattepakker. Det kan også være, at vi finder ud af at gøre noget i foråret. I mellemtiden synes jeg bare, at folk skal give hinanden nogle store julegaver.«

I ATP er direktør Carsten Stendevad mere skeptisk.

§ Står vi over for et japansk scenario?

»Det er det, vi alle frygter. Vi kan jo se på tallene og inflationsforventning, og de viser en bekymring, som allerede er indregnet.«