National luftfartsstrategi kan give 6.000 nye job på fem år

Med en national vækststrategi for luftfarten kan branchen skabe 6.000 nye job i 2020. Omvendt er der risiko for at tabe 15.000, hvis København Lufthavn mister sin internationale position.

Foto: David Leth Williams. Brancheforeningen Dansk Luftfart vil have politikerne til at lave en national strategi for branchen, der skal sikre tidssvarende rammevilkår sammenlignet med andre lande.
Læs mere
Fold sammen

Den danske luftfartsbranche sukker efter en national strategi, der skal sikre, at branchen fastholder eller forbedrer konkurrenceevnen sammenlignet med vores nabolande. Sker det, kan det give gevinst i form af 6.000 nye jobs inden 2020 og en bonus for økonomien på fem milliarder kroner, lyder konklusionen i en ny rapport udarbejdet af Copenhagen Economics.

»Det er afgørende for danske virksomheder, at det er hurtigt og let at komme til og fra Danmark. Den internationale tilgængelighed er med til at understøtte vækst og beskæftigelse i hele erhvervslivet. Derfor er det vigtigt, at luftfarten har lige så gode rammer som konkurrenterne i udlandet,« lyder det fra DIs adm. direktør, Karsten Dybvad, i forbindelse med rapporten.

I dag står luftfarten for omkring 30.000 arbejdspladser og en direkte økonomisk værdi på 19 milliarder kroner om året. Men tillægger man de inddirekte arbejdspladser og værdien af de internationale forbindelser for dansk erhvervsliv, lyder tallene på 150.000 arbejdspladser og 100 milliarder kroner.

I rapporten opstiller brancheforeningen Dansk Luftfart tre scenarier:

Basisscenariet, hvor alt fortsætter som hidtil med en passagerertilvækst på 2,6 pct. om året, vil resultere i en vækst i økonomisk bidrag på tre milliarder kroner og 10.000 arbejdspladser (direkte, inddirekte og i dansk erhvervsliv generelt som følge af internationale forbindelser) i 2020.

Vækstscenariet, hvor man igangsætter en national vækststrategi, vil resultere i yderligere økonomisk bidrag på fem milliarder kroner og 6.000 arbejdspladser (direkte, inddirekte og i dansk erhvervsliv generelt som følge af internationale forbindelser).

Risikoscenariet, hvor Københavns Lufthavn mister sin position som internationalt knudepunkt, vil resultere i et tab i økonomisk bidrag på 12 milliarder kroner og 15.000 færre arbejdspladser (direkte, inddirekte og i dansk erhvervsliv generelt som følge af internationale forbindelser).

»Luftfarten vokser på verdensplan. Som land kan vi vælge passivt at se til på den vækst, eller vi kan aktivt melde os ind i kampen. En samlet, langsigtet strategi vil være det offensive træk, der skal til, og det vil være med til at skabe vækst og arbejdspladser i hele samfundet,« siger Thomas Woldbye, adm. direktør i Københavns Lufthavn.

Konkret efterlyser rapportens konklusion politisk vilje til at udarbejde en nationale vækststrategi for luftfarten på samme måde som man har gjort i Holland i 80erne. Dengang var Amsterdams Schiphol-lufthavn samme størrelse som Københavns Lufthavn, men siden da er Schipol vokset til 55 millioner passagerer om året, mens Københavns Lufthavns passagerertal ligger på cirka 26 millioner.

Sideløbende med væsttrategien vil branchen have et fast landetjek, der betyder, at man ikke indfører nye regler eller afgifter uden først at sammenligne det tilsvarende niveau i udlandet, lige som der skal være mere fokus på innovation i branchen.

»SAS yder et væsentligt bidrag til tilgængelighed og skabelse af arbejdspladser i Danmark, og det bidrag vil vi gerne fastholde og udvikle via vores netværk i København og betjening af andre danske lufthavne. Men Skandinavien er og bliver et højomkostningsområde, og det gør os sårbare i den globale  konkurrence. Derfor ser jeg frem til at få en politisk opfølgning på de initiativer, rapporten kommer med – for SAS’ del ser vi gerne et konkret arbejde med at undersøge mulighederne for etablering af en sektorordning for luftfart,« siger Rickard Gustafson, koncernchef i SAS.