Næste år 3D-printer Adidas dine sko

Det er ikke længere i en fjern fremtid. Adidas begynder at masseproducere sko med brug af 3D-print.

Adidas Executive Board Global Brands member Eric Liedtke holds the new Futurecraft shoe at an unveiling event in New York City, New York, U.S. April 6, 2017. REUTERS/Joe Penney Fold sammen
Læs mere
Foto: JOE PENNEY

Adidas lancerede i sidste uge en ny sneaker. Det er der ikke noget nyt i, udover at sålen på den sko er 3D-printet, og at Adidas regner med masseproducere netop den del af skoen næste år. Blandt andet så de kan reagere hurtigere på den skiftende mode, og fordi de vil lave endnu flere produkter designet af kunden.



Det er Reuters, der fortæller historien om det nye tiltag. Adidas giver i dag allerede mulighed for, at man kan designe sine egne sko, men med 3D-printeren i gang, bliver det muligt at printe mindre produktioner, »limited editions« og selv såle, der passer én efter højde og fysiologi.


 

Gerd Manz, der er chef for teknologisk innovation hos Adidas, fortæller, hvordan et samarbejde med Silicon Valley-startuppet, Carbon, har gjort det muligt at producere eksempelvis sålene, så de kan konkurrere med fagspecialisters arbejde. Og hvordan teknikken har gjort det billigere.


»Det her er en milepæl. Ikke bare for os, men for hele industrien. Vi har nedbrudt nogle grænser,« siger han.

Adidas håber at sælge 5.000 par af deres nye sko, Futurecraft 4D, og næste år, når Carbons teknikker for alvor bliver ført igennem, forventer de, at de sælger 100.000 af de nye sko. Sidste år solgte Adidas et par hundrede sko for 333 dollar med 3D-printede såle, men de var tunge og rigide og det varede ti timer, før sålene var færdige. Med Carbons teknik forventes det, at det nu går væsentligt hurtigere.