Når støvet har lagt sig, er Asien smuttet fra os

Novozymes har oplevet en hård opbremsning i kølvandet på den økonomiske krise. Men topchef Steen Riisgaard tror på, at Novozymes miljøvenlige enzymer er fremtiden. Til gengæld er han nervøs for, at Asiens økonomier smutter fra Europa i ly af krisen.

Foto: Claus Bjørn Larsen/Scanpix.
Læs mere
Fold sammen
En sirlig dansker med stålblik og en overbevisende tone. En mand med en mission.

Sådan beskrev journalisten og bloggeren Nick Makie fra det amerikanske magasin Newsweek midt i maj Novozymes adm. direktør Steen Riisgaard efter at have mødt ham i Kina.

Denne julidag to måneder senere, er det nemt at give den amerikanske Kina-korrespondent ret. Steen Riisgaard er en mand med en mission.

Den økonomiske krise har betydet en kraftig opbremsning for Novozymes. Men det lægger ikke en dæmper på den vision, som driver værket for Steen Riisgaard hjemme på kontoret i Bagsværd, hvor Novozymes holder til side om side med søsterselskabet Novo Nordisk.

»Når den økonomiske krise er forbi, er der stadig en krise, der er der. Nemlig udfordringen med at skabe et bæredygtigt samfund. Der vil stadig være en klimakrise, og der vil stadig være for lidt råvarer og for mange mennesker.«

»Derfor skal vi meget aktivt være med til at tegne konturerne af verden efter krisen. Vi vil have en verden, hvor man i langt højere grad sørger for, at den påvirkning, der kommer fra vores forbrugsvaner og fra industrien, bliver prissat,« siger Steen Riisgaard.

En helt ny økonomi

Han lægger ikke skjul på, at visionen skal fremme salget af Novozymes produkter, når de økonomiske vinde igen vender. Med enzymer, der kan omdanne afgrøder og affald til sukker, erstatte oliebaserede ingredienser i vaskemidler og malt i øl, og som kan være med til at omdanne planteaffald til byggestenene i plastik og tekstilfibre, er chancen for økonomisk gevinst stor.

»Selvfølgelig er der grænser for, hvor mange ressourcer vi kan få fra landbruget. Vi skal også have mad og foderstoffer. Men vi kan etablere en platform for en helt ny økonomi, hvor vi frigør os helt fra den olie, som vi snart ikke har mere af,« siger Steen Riisgaard.

Hård opbremsning

Før verden og Novozymes når så vidt, er der dog lige en økonomisk krise, der skal overstås. Som underleverandør til en række dagligvare industrier mærker Novozymes tydeligt afmatningen efter en årrække med tocifrede vækstrater.Samtidig er den amerikanske bioethanolindustri hårdt ramt af krisen og af de kraftigt faldende oliepriser. Det har også ramt efterspørgslen efter Novozymes enzymer.

»Vi mærker helt klart krisen. For os er det en kraftig opbremsning. Tidligere gik det derudaf med raske fjed. Selvom toppen blev pillet af på grund af en stadig svagere dollar, var den underliggende vækst stor. Men i år bliver væksten i lokal valuta kun lige over nul,« siger Steen Riisgaard.

Til gengæld står dollaren stærkere end tidligere, og derfor forventer han en vækst i danske kroner på fire pct. i 2009.

»Krisen betyder, at vi er blevet endnu mere påpasselige med pengene i Novozymes. Vi sparer de steder, vi kan, uden at gå på kompromis med vores langsigtede ambitioner. Vi fortsætter det største investeringsprogram i vores historie og bygger de fabrikker, vi skal bruge, og vi kører videre med vores forskningsprojekter. Når det letter igen, er vi klar til at trykke på speederen,« siger Steen Riisgaard.

Asien rykker fra Europa

Til gengæld frygter Steen Riisgaard, at virkeligheden endnu ikke er gået op for det danske samfund og Europa i det hele taget.

»Når støvet har lagt sig, og tågerne er lettet efter denne krise, så vil vi vågne op til en verden, hvor Asien i endnu højere grad er accelereret fra os i Europa.«

»Noget af det jeg er meget nervøs for i Europa og i Danmark er holdningen om, at vi ikke behøver lave noget om, for det går jo meget godt. I mellemtiden er der altså bare nogen, der løber rigtig, rigtig hurtig i Asien. Derfor tror jeg, at vi vil være kørt endnu mere agterud i Europa efter krisen,« siger Steen Riisgaard.

Steen Riisgaard tror, at vendingen i økonomien kommer i begyndelsen af 2010. Den forudsigelse bygger han på de positive meldinger, han får, når han på sine mange rejser taler med virksomhedsledere og politikere i Kina og Brasilien.

»Når jeg er i Kina og Brasilien, siger topchefer i store virksomheder og politikere meget håndfast, at de begynder at se en vending. Det er betydningsfuldt, at så store økonomier kan begynde at se, at det kører,« siger Steen Riisgaard.

Teknologiforskrækkelse

Europæernes manglende vilje til at tage nye teknologier i brug kombineret med en manglende lyst til at kaste sig ud i større, langsigtede reformer af arbejdsmarkedet og den offentlige sektor, er ifølge Steen Riisgaard årsagen til, at vi kommer senere ud af krisen og står svagere end Asien.

»Hele denne meget arrogante holdning til forandringer og til nye teknologier gør, at det bliver svært. Tag bare bioteknologi. Et godt eksempel er diskussionen om brugen af genmodificerede afgrøder, som også har kørt herhjemme. Der har jeg slet ikke nogen økse at slibe, for Novozymes har ikke noget med det at gøre.«»Men jeg sidder med undren og kigger på, at vi bare accepterer, at de alle andre steder i verden øger udbytterne med op til 30 pct., mens vi bare sidder og siger, at det skal vi ikke have,« siger Steen Riisgaard.

Perspektiv og kritisk sans

Han efterlyser samtidig perspektiv og kritisk sans i hele diskussionen om, hvordan man bruger verdens ressourcer.

Her har Steen Riisgaard en økse at slibe, for den majsbaserede bioethanol, som Novozymes leverer enzymer til, er blevet beskyldt for både at være årsagen til verdens fødevareproblemer, de høje fødevarepriser sidste år, og at sydamerikanske kvægbønder bliver tvunget til at fælde regnskoven i Amazonas.Men argumentationen er forvrøvlet, mener Riisgaard.

»Det er derimod ikke noget vrøvl, at hvis vi i Europa kunne producere 30 pct. mere soja og majs, så behøvede vi ikke importere så meget fra Brasilien og Argentina. Vi påfører verden en kæmpe byrde, for andre jo må dyrke det, vi ikke vil dyrke,« siger Steen Riisgaard.