»Når man bliver milliardær er alle synder glemt«

Peter Forchhammer omtales ofte som »omstridt erhvervsmand«. Forretningstalentet fik milliardæren fra sin hippie-mor. Han kan lide at provokere og har bl.a. foræret Fremskridtspartiets stifter Mogens Glistrup en bil.

»Det ville være dejligt, hvis journalisterne begyndte at bruge lidt rarere udtryk i stedet for bare bevidstløst at gentage, hvad andre har skrevet engang,« siger Peter Forchhammer, der ofte omtales som »en omstridt forretningsmand«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Peter Forchhammer er i den grad selfmade. Utallige er de selskaber, han har startet, støttet, børsført og ind­imellem også lukket. Ejendomsselskabet Nordicom og rigmandsbanken Capinordic er blandt de mest kendte, og det seneste års tid har han påkaldt sig opmærksomhed ved både hurtige og risikable investeringer sammen med sine milliardærvenner i »Klubben«.

Den er man kun med i, hvis man tør noget. Hvis man lige skal have sin advokat til at kigge tingene igennem, så stopper »medlemskabet«. Klubben er både til fest og forretning og nogle gange festlige forretninger. Dens medlemmer har for eksempel i fællesskab købt et Citation 3-fly.

Peter Forchhammer har mange forretninger, men ikke noget kontor eller nogen mail. Restauranten på Admiral Hotel i København er hans »kontor«, for det ligger centralt, der er god parkering og excellent service.

E-mail har han heller ikke noget af. Dels er han nok den IT-millionær, der ved allermindst om IT, og han kan altså ikke hitte ud af det; dels forekommer det ham at være et mareridt af tid, han skulle bruge på at svare på mails. Han vil hellere tale med folk, eller endnu bedre møde dem ansigt til ansigt ude i virksomhederne.

I en årrække boede han i England, og hans kreative forretningsmetoder blev ikke altid taget lige godt imod i hjemlandet. Blandt andet lavede han engang en aktie, som daværende økonomiminister Marianne Jelved så sig nødsaget til at lave en særlov for at stoppe.

Det udtryk, der er brugt mest hyppigt om dig, er »omstridt finansmand« – hvordan har du det med det?

»Det begyndte, dengang jeg boede i England – det at være udlandsdansker var i sig selv mistænkeligt. Det ville være dejligt, hvis journalisterne begyndte at bruge nogle lidt rarere udtryk i stedet for bare bevidstløst at gentage, hvad andre har skrevet engang.«

Computerworld regner dig som den niende rigeste blandt IT-investorerne og har opgjort din formue til 532 millioner – er det tæt på?

»Nu er det så gudskelov blevet lidt bedre siden.«

Pyha, man kan næsten heller ikke klare sig for det!

»Det er mere det, at jeg godt kan lide vækst. Ikke for at kigge på kontoudtog, men for at bruge væksten til noget – sætte noget i gang. Det kan jeg lide. Mine værdier er kontanter; det er aktier, som er min hobby, og det er iværksættervirksomheder.«

Hvor stor er den formue så?

»Tæt på en milliard kroner. Der var en, der sagde til mig: »Peter! Den eneste måde, du kan komme ud af dine problemer på, det er ved at blive milliardær. Når man er milliardær, synes alle journalister, at man har gjort det godt, og så bliver du bare kaldt milliardær i stedet for omstridt. Så er alle de gamle synder glemt, og du får en ny status!««

Savner det enkle liv
Er det så den næste milepæl?

»Ja, for det er jo rigtigt. Når journalisterne skriver om milliardærer, så står der ikke, hvad de er milliardærer i, eller hvad de har lavet. Men altså, du bliver ikke lykkeligere af det. Det er tydeligt, når jeg hører, hvad folk, der har de milliarder, snakker om. De taler om alle de her forfærdelige problemer, de har med deres besiddelser rundt omkring i verden. Det ene sted er gartneren løbet, det andet sted er hushovmesteren væk. Altså de der problemer forsøger jeg at undgå. Selv om jeg både har hus i Frankrig, Dubai og har båd, så prøver jeg at begrænse det og skille mig af med det, jeg ikke bruger. Jeg får dårlig samvittighed over at have sådan nogle ting liggende.«

Sidder du her i Søllerød og længes efter Simple Living?

»Det gør jeg tre-fire gange om ugen. Så tænker jeg på, hvad helvede skal det hele til for?

Hvis jeg selv skulle vælge, købte jeg en husbåd inde i byen eller boede på Christiania. Jeg kan godt lide folk, der er frigjorte, folk, der er spændende og anderledes. Og jeg kan love dig for, at jeg vil bruge mine skillinger – mine børn skal ikke have en kæmpe arv at se frem til. Det har jeg fortalt mine to dejlige store børn.

Jeg har set for mange dårlige eksempler, da jeg gik på Holte Gymnasium. Der var nogle, der ligefrem sad og ventede på, at deres far tog billetten, så de kunne få en arv. Der var en, der aldrig blev til noget, fordi han vidste, at han ville arve 25 millioner, når han blev 20 år.