Når godgørende formål bliver en god forretning

Der er stigende behov for lån og andre finansielle ydelser til verdens fattige mennesker. Fænomenet mikrofinans er samtidig en god investeringsmulighed.

Ifølge tal fra Verdensbanken er omkring to milliarder voksne mennesker uden adgang til almindelige bank- og forsikringsforhold. De får nu i stigende grad adgang til de finansielle ydelser via såkaldte mikrobanker, der har ­specialiseret sig i netop denne befolkningsgruppe.
Læs mere
Fold sammen

Giv verdens fattige mennesker et lån – så kan de etablere en lille forretning og løfte sig selv ud af fattigdommen. Det er kort fortalt tanken bag begrebet mikrofinans, der også dækker over andre finansielle tjenester som indlån, forsikring med videre.

Ifølge tal fra Verdensbanken er omkring to milliarder voksne mennesker uden adgang til almindelige bank- og forsikringsforhold. De får nu i stigende grad adgang til de finansielle ydelser via såkaldte mikrobanker, der har ­specialiseret sig i netop denne befolkningsgruppe.

Pengene skal selvfølgelig komme et sted fra, og her kommer særligt vestlige lande og Danmark ind i billedet. Tidligere i år sikrede et nyt nordisk samarbejde mellem private ­norske investorer og de statsejede udviklingsfinansieringsfonde Norfund og IFU fra henholdsvis Norge og Danmark en investering på i første omgang 575 mio. kr.

Artikllen forsætter under grafikken...

Dansk investering

Også den danske kapitalforvalter Maj ­Invest har fonde, der investerer i mikrofinans – foreløbig mere end 900 mio. kr. Kasper Svarrer, partner hos Maj Invest, betragter området som en særdeles spændende alternativ investeringsmulighed, da behovet for mikrolån ­vokser markant.

»Det er et yderst interessant område med direkte investeringer i finansielle institutioner, der tilbyder finansielle services til den meget store gruppe mennesker i verden under middelklassen men over ekstrem fattigdom. Efterspørgslen er stor og markedet (udlånsmassen til denne befolkningsgruppe, red.) vokser i gennemsnit 20 pct. om året og rummer derfor store muligheder, såfremt man investerer i de rigtige finansielle institutioner, der effektivt kan distribuere services i disse markeder,« siger Kasper Svarrer.

Investeringerne i mikrofinans løber typisk i fem-syv år og forventes hos Maj Invest at ­give 15-20 pct. i afkast om året.

Mikrofinans har tidligere fået ros for at ­afhjælpe fattigdom, forbedre helbred, øge ­uddannelsesniveauet og forbedre kvinders forhold. Og i 2006 gik Nobels fredspris til ­mikrobanken Grameen Bank og dens stifter Muhammad Yunus.

Der har dog også flere gange været skepsis om mikrofinans. Blandt andet har studier vist, at mikrolån godt nok hjælper fattige entreprenører til at booste indtjeningen i deres forretninger, men ellers kun har beskeden indvirkning på helbred, uddannelse og kvinders forhold.