Private virksomheder hader at skulle blande sig i politik; det er jo svært at mene noget uden at blive uenig med nogen, og denne nogen kunne nemt være en kunde.

Indimellem bliver virksomheder alligevel nødt til at mene noget. Lundbeck måtte efter lidt diskussion frem og tilbage konkludere, at man var imod dødsstraf. Google nåede for nogle år siden frem til, at virksomheden ikke går ind for censur, ligesom Nestlé er landet på det synspunkt, at orangutangernes regnskov bør bevares.

Og på samme måde er talløse andre virksomheder verden over begyndt at have holdninger til miljø, klimapolitik, ligestilling og mange andre spørgsmål, der ligger uden for virksomheden og ikke har noget med dens formål at gøre.

I disse dage er det så Lego, som den kinesiske dissident-kunstner Ai Weiwei i disse døgn prøver at få til at mene noget om ytringsfrihed. Det bliver næppe den sidste danske virksomhed, der skal til at have politiske holdninger, for jo større virksomheden er, desto mere trænger politikken sig på.

Danmark bliver global

»Hvis man er engageret i verden, så er man også en del af en omverden, og det giver udfordringer. Sådan har det været historisk, og sådan er det også i dag, men vi kan se, at de danske virksomheder er større end tidligere; de er mere globaliserede, og dermed mere engagerede. Lego er en langt større virksomhed end for 15-20 år siden; den har et globalt brand og en stor synlighed,« siger virksomhedshistorikeren Martin Jes Iversen, lektor på CBS.

Han har belæg for påstanden: Han har sammenlignet udviklingen i de 30 største danske virksomheders omsætning med det danske BNP over en periode på 40 år.

»Fra 1973 til 1993 er der ingen udvikling, men fra 1993 til 2003 tager globaliseringen fart, og der sker nogle store fusioner i Danmark. Så de danske virksomheder er betydeligt større i dag, og dermed også mere synlige og mere eksponerede i forhold til den politiske virkelighed,« siger Martin Jes Iversen.

Magtkoncentration

Måske er det også meget passende, at det går sådan. De store koncerner fylder mere og betyder mere i borgernes liv, og nationalstaternes forsøg på at regulere dem og beskatte dem ligner somme tider fortvivlede Davider i kamp mod Goliat.

Det amerikanske statslige National Intelligence Council arbejder med en række fremtidsscenarier for verden i 2030, og det mest ekstreme af dem hedder simpelthen »Nonstate World«; ikke fordi der ikke stadig vil findes nationalstater i dette scenarie; de er bare betydningsløse. Det vil være storkoncerner, NGOer og andre ikke-statslige aktører, der bestemmer udviklingen og fører politikken.

»Jeg tror ikke på staternes forsvinden, og netop i Kina ser vi et land, hvor statslig regulering er ekstremt vigtig,« siger Martin Jes Iversen om scenariet.

»Men der er ingen tvivl om, at med globaliseringen bliver den økonomiske magt mere koncentreret; det er den udvikling, vi allerede kan se.«

Dilemma

Men globalisering er ikke så enkelt. Arla oplevede det for nogle år siden under Tegningekrisen, da virksomheden skulle forsøge at balancere mellem en dansk offentlighed, der lagde vægt på ytringsfrihed, og en saudiarabisk, der havde helt andre prioriteter.

»Når en virksomhed bliver global, så skal den forholde sig til flere politiske kontekster på én gang, og det er ikke altid, de går i samme retning,« siger Martin Jes Iversen.

»Hvis du både er engageret i Kina, USA, Mellemøsten og Rusland på samme tid, så skal du kunne balancere mellem en række forskellige politiske regimer og dermed divergerende interesser. Virksomhedernes udgangspunkt er, at de inden for rammerne af lovgivningerne skal sikre deres overlevelse og vækst. Danske virksomheder har årtiers erfaring med fremmede politiske vilkår. Læren fra historien er, at det er ikke alle handlinger som er i orden, selv om de er lovlige.«

Så der er altså et dilemma her: Når man bliver større, bliver det på samme tid sværere at holde sig politisk neutral og mere nødvendigt end nogensinde at gøre det?

»Det bliver mere kompleks, og derfor også vigtigere at vide, hvor man selv står i forhold til for eksempel menneskerettigheder, korruption, arbejds- og miljøvilkår.«

Klodskamp mellem Lego og kinesisk kunstner: