N.E. Nielsen: Aktionærmøde ren skueproces

Tidligere Amagerbanken-formand retter ny henvendelse til Brian Mikkelsen og kalder på hele den gamle bestyrelses vegne aktionærmødet tirsdag for en skueproces, ligesom han beskylder den nye ledelse for at manipulere og fremsætte fejlagtige påstande.

Tidligere bestyrelsesformand i Amagerbanken, N.E. Nielsen Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Als
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Amagerbankens tidligere bestyrelse slår nu tilbage overfor den voldsomme kritik, som bankens nye ledelse rejste af den gamle på aktionærmødet tirsdag. Tidligere bestyrelsesformand N.E. Nielsen kalder mødet for en skueproces.

Amagerbankens gamle bestyrelse retter nu en ny henvendelse til erhvervs- og økonomiminister Brian Mikkelsen (K). Med N.E. Nielsen som talsmand skrev den gamle bestyrelse allerede forleden til ministeren og understregede behovet for en uafhængig undersøgelse af forløbet op til Amagerbankens konkurs.



I et frisk brev til Brian Mikkelsen understreger den gamle bestyrelse behovet for en undersøgelse endnu en gang:

"En række af de anklager og påstande, der blev fremført mod den tidligere ledelse af Amagerbanken på aktionærmødet, anser vi således for fejlagtige og manipulerende i forhold til kendsgerninger, der kan dokumenteres i blandt materiale i banken og i de reviderede regnskaber. Vi imødeser muligheden for at redegøre herfor i forbindelse med en uafhængig undersøgelse."

"Efter aktionærmødets - eller skueprocessens - helt unuancerede og uforholdsmæssigt lange række af kritikpunkter over for den tidligere ledelse på områder, der har været revideret og accepteret af intern og ekstern revision, accepteret af Finanstilsynet samt kendt af Finansiel Stabilitet A/S og Finansiel Stabilitets A/S' repræsentanter i bankens ledelse, er det nu helt åbenbart, at en uafhængig og upartisk undersøgelse af de forhold,  der ledte op til Amagerbankens konkurs, ikke kan ske i regi af Finansiel Stabilitet A/S," hedder det i brevet til ministeren.