»Mysteriet i Nyhavn« har været i myndighedernes søgelys i årevis. Nu dukker det op i kæmpe svindelsag

Et selskab i Nyhavn har i årevis turneret med en historie om, at det ejer ædelsten for milliarder. Adskillige gange har selskabet dog været i myndighedernes søgelys, og nu er det også dukket op i en sag om mulig svindel for et kæmpe millionbeløb.

Northcapital blev stiftet i december 2014 med adresse i denne røde bygning i Nyhavn. Siden har politiet, skattemyndighederne og topadvokater forsøgt at finde svar på, om selskabet nu også er, hvad det udgiver sig for at være.  Thomas Lekfeldt

De kalder sig en af verdens største investorer i kostbare ædelsten som smaragder, rubiner og safirer.

Men de seneste år har både Københavns Politi, Skattestyrelsen og Erhvervsstyrelsen sat alvorlige spørgsmålstegn ved fortællingen fra selskabet Northcapital, som har adresse i Nyhavn i hjertet af København.