My Little Pony i fuld galop forbi Barbie

Legetøjsproducenten Hasbros salg af Transformers, My Little Pony og Pet Shop voksede seks pct. i årets første ni måneder. Og det kommer til at gå endnu bedre, efter at Hasbro har snuppet Disneys Frozen-prinsesser for næsen af pressede Mattel.

Hasbro, som blandt andet sælger My Little Pony, omsatte for knap tre millliarder dollar i året første ni måneder, mens salget i tredje kvartal nåede 764 millioner dollar. Fold sammen
Læs mere
Foto: RAY STUBBLEBINE
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mens piger verden over smider Barbie ud af børneværelset er de små Pet Shop-hunde og katte og My Little Pony med pink manke, anderledes populære hos pigerne.

Den amerikanske legetøjsproducent Hasbro oplevede således en salgsvækst på syv pct. i årets tredje kvartal, mens salget voksede med 6,4 pct. målt over årets første ni måneder.

Samlet omsatte Hasbro for knap tre millliarder dollar i årets første ni måneder, mens salget i tredje kvartal nåede 764 millioner dollar.

Med de seneste kvartalsregnskaber fra de to store amerikanske legetøjsproducenter bekræftes det billede, som allerede var tydeligt i forbindelse med halvårsregnskaberne, nemlig at Mattel, der er kendt for sine Barbie-dukker og Hot Wheels biler har det svært i forhold til konkurrenterne.

Indtil udgangen af 2013 var Mattel verdens største legetøjsproducent, men det billede har ændret sig i løbet af 2014.

Efter første halvår overhalede den danske legetøjsproducent Lego, der kun offentliggør regnskab hvert halve år, således Mattel som verdens største producent af legetøjmed en omsætning på 11,5 mia. kr.

Mattel omsatte for et beløb svarende til 10,9 mia. kr., mens Hasbro omsatte for 8,2 mia. kr.

Lego har i flere år været den hurtigst voksende af de tre legetøjsgiganter. I første halvår 2014 voksede Legos omsætning målt i kroner med 10,5 pct., mens Hasbros salg voksede med 5,5 pct. målt i dollar, og Mattel faldt med 7,2 pct. lige ledes målt i dollar, viser beregninger fra Berlingske Research.

Den tendens blev forstærket yderligere for Hasbro og Mattels vedkommende efter årets første ni måneder. Hasbros omsætning voksede med 6,4 pct., mens Mattels faldt med 7,8 pct., selvom Mattels køb af Lego-konkurrenten, byggeklodsfirmaet Mega Brand sidste år, er indregnet i 3. kvartasl tallene. Det skyldes især at salget af Barbie-dukker styrtdykker, samtidig med, at Mattel mister vigtige franchise og ikke har formået af fænge drengene med sine tilbud.

Hasbros salg af pigelegetøj voksede derimod med ni pct. i årets første tre kvartaler.

Og der er udsigt til at Mattel får endnu mere baghjul af Hasbro på pigefronten i den kommende tid. I september offentliggjorde Hasbro og Disney nemlig, at de to selskabet har indgået et samarbejde, som betyder, at Hasbro fremover får rettighederne til at producere Disney-prinsesser og populære figurer som prinsesse Elsa og snemanden Olaf fra Disney-filmen Frozen for næsen af Mattel, der ellers i mange år har haft et nært samarbejde med Disney om at producere Snehvide, Askepot og Ariel.

Det er dog først og fremmest salget af Hasbros drengelegetøj, som omfatter robot-figurerne Transformers, Starwars-figurer og Marvel-Superhelte som Spiderman, samt de populære skydevåben med skumgummipile, Nerf Guns, der trækker Hasbros vækst i 2014.

Hasbros salg af drengelegetøj voksede åledes 20 pct. i året første ni måneder og 22 pct. alene i årets tredje kvartal.

Samtidig kunne Hasbros topchef Brian Goldner glæde sig over, at selskabets indtjening også vokser pænt. Driftsoverskud såvel som nettooverskud voksede med ni pct. i årets tredje kvartal.

"Vores tredje kvartals resultat fortsætter med at afspejle det momentum, vi opbygger for vores franchice brands og nøglepartner-brands, samt positive resultater af vores investeringer globalt og fordelen ved at være førende, når det gælder overbevisende indhold og historiefortælling," lyder det fra Brian Goldner.