Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Streamingtjenesten Spotify søger en milliard dollar i notering på børsen i New York, bekræfter selskabet i en børsmeddelelse.
Børsnoteringen af det svenske selskab har været ventet de seneste måneder.
Selskabet har søgt en såkaldt DPO, hvor selskabet kan sælge sine aktier direkte uden mellemled.
Spotify kom på markedet i 2008, og det er den største musikstreamingtjeneste.
Det svenske selskab er i konkurrence med kæmper som Apple og Amazon.
Men Spotify er markant størst.
I børsmeddelelsen hedder det, at selskabet har 71 millioner betalende abonnenter. På månedsbasis har Spotify 159 millioner brugere, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Til sammenligning havde Apple Music, som blev lanceret i 2015, 36 millioner betalende brugere.
Da Spotify for to år siden hentede omkring 500 millioner dollar i ny kapital, blev selskabet værdisat til 8,5 milliarder dollar (omkring 52 milliarder kroner).
/ritzau/