MT Højgaard vinder stort projekt i Vejle

Entreprenørkoncernen MT Højgaard er sammen med en samarbejdsparter blevet valgt til at opføre et nyt projekt i Vejle til 930 mio. kr.

Entreprenørkoncernen MT Højgaard skal opføre nyt projekt i Vejle til 930 mio. kr. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er tale om en ny psykiatrisk afdeling i forbindelse med sygehuset i Vejle.

Det fremgår af meddelelser fra de to selskaber bag entreprenørselskabet, Højgaard Holding og Monberg & Thorsen.

Opgaven tilrettelægges som et offentligt-privat partnerskab (OPP) og er en del af den aftale om fælles deltagelse i fremtidige byggeprojekter inden for OPP, som MT Højgaard og DEAS i november 2012 indgik med pensionskasserne PensionDanmark, PKA og SamPension omkring finansiering.

Ifølge aftalen skal MT Højgaard og DEAS desuden stå for driften af hospitalsafdelingen i 25 år. Opgaven består i vedligehold af bygninger og installationer samt udvendig renholdelse.


MT Højgaards andel af projektet udgør cirka halvdelen af den samlede værdi på 930 mio. kr. Dertil kommer halvdelen af det fællesejede OPP-selskabs indtægter fra drift og vedligeholdelse.

MT Højgaard er ejet af Højgaard Holding og Monberg Thorsen, der ejer henholdsvis 54 pct. og 46 pct. af aktierne.

Opgaven giver ikke anledning til at ændre MT Højgaards forventninger til 2014.