MT Højgaard sikrer sig stor hospitalsordre

Entreprenørvirksomheden MT Højgaard har modtaget kontrakt på opførelse af et nyt patienthospital og ny administrationsbygning på Rigshospitalet.

Læs mere
Fold sammen

Der er tale om henholdsvis et lukket råhus til 88,5 mio. kroner og aptering til 22,5 mio. kroner.

- MT Højgaard har meget fokus på hospitalsbyggeri, og gennem de seneste år har vi opbygget gode erfaringer. Vi har kombineret den erfaring med vores viden fra store, komplicerede betonkonstruktioner som fx Den Blå Planet i København, og det gav os et rigtig solidt udgangspunkt for at tilbyde en kvalitetsløsning til en skarp pris, fortæller Jesper Harrishøj, Kunde- og Markedsdirektør i MT Højgaard, i en meddelelse.

I Aarhus er MT Højgaard i øjeblikket ved at opføre 63.000 m2 råhus på Det Ny Universitetshospital, som ifølge selskabet er danmarkshistoriens hidtil største hospitalsbyggeri.



 

/ritzau/FINANS