MT Højgaard ramt af ny dyr erstatningssag

Dårligt nyt for MT Højgaard, der er blevet pålagt delvist erstatningsansvar i en nyligt afgjort sag. Og det koster koncernen dyrt.

MT Højgaard koncernen er ramt af en ny erstatningssag Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

MT Højgaard-koncernen har afsluttet sine sidste retssager på offshoreområdet og skal af med nye trecifrede millionbeløb.

Det fortæller selskabets ejere, Højgaard Holding og Monberg & Thorsen, i to fondsbørsmeddelelser fra søndag.

MT Højgaard er pålagt delvist erstatningsansvar i en nyligt afgjort sag, og det er med til at øge koncernens samlede erstatningsansvar med godt 200 mio. kr.

Dermed vil "særlige poster" belaste entreprenørselskabet med omkring 400 mio. kr. i 2014 - tidligere var forventningen omkring 195 mio. kr.

Derudover regner MT Højgaard fortsat med et driftsresultat på 150-225 mio. kr. før særlige poster, svarende til 2-3 pct. af en omsætning på 7 til 7,5 mia. kr.

MT Højgaard ejes 54 pct. af Højgaard Holding og 46 pct. af Monberg & Thorsen.

Højgaard Holding venter, ud over MTH-resultaterne, et lille positivt resultat før skat, mens Monberg & Thorsen har selvstændige udgifter på 10 mio. kr., fordelt på driftsomkostninger og et forlig omkring salget af Dyrup i Frankrig.