Morsø Bank og Sparekasse vil fusionere

Bankrivalerne på Mors vil slå sig sammen. Banken vil blive videreført under nyt navn.

Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bestyrelserne i Morsø Sparekasse og Morsø Bank er blevet enige om at indstille til selskabernes generalforsamlinger at gennemføre en sammenlægning af de to pengeinstitutter.

Banken vil blive videreført under nyt navn som offentliggøres den 28. september.

Samlet beskæftiger de to pengeinstitutter i dag ca. 260 medarbejdere og summen af indlån, udlån og garantier er ca. 19,6 mia. kr.


På baggrund af forhandlinger mellem bestyrelserne er bytteforholdet fastsat i henhold til korrigeret indre værdi.

1 aktie a nom. kr. 100 i Morsø Bank konverteres til 3,2 aktier a nom. kr. 20 i Morsø Sparekasse, som videreføres under nyt navn og med notering på Nasdaq OMX børsen i København.

- Med fordelingen vil aktionærerne i Morsø Bank, når der ses bort fra bankens største aktionær Morsø Sparekasse, eje 14,85 pct. af den fremtidige bank, oplyser de to banker.

Direktionen i den nye bank vil blive Peter Christensen fra Morsø Sparekasse som ordførende bankdirektør og Torben Sørensen fra Morsø Bank som bankdirektør.


Det er desuden aftalt, at Peter Jessen Hansen, nuværende bestyrelsesformand i Morsø Sparekasse, vil blive formand for bestyrelsen og Klaus Krog Hansen, nuværende næstformand i Morsø Bank, vil blive næstformand. Sammenlægningen vil under forudsætning af generalforsamlingsgodkendelser i de to pengeinstitutter og Finanstilsynets tilladelse blive gennemført med virkning fra primo november 2010.