Moody’s til Mærsk: betal eller mist kreditværdighed

Kreditvurderingsselskabet Moody’s lægger pres på A.P. Møller-Mæersk, ved at truede med at sænke virksomhedens kreditværdighed, hvis ikke tilstrækkelig gæld bliver tilbagebetalt.

A.P. Møller.Mærsks administrende direktør Søren Skou har endnu ikke klart udmeldt, om virksomheden agter at betale gæld af med de nyerhvervede Total-aktier. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker

Det er stadig uvist om A.P. Møller-Mærsk planlægger at tilbagebetale gæld gennem penge for den øjeblikkelige indtægt, som virksomheden vil modtage i forbindelse med salget af Maersk Oil. Det er nu derfor både kreditvurderingsselskaberne Moody’s og Standard & Poor’s der har lagt A.P. Møller-Mærsk på observationsliste.

»Vi har placeret Mærsk’s rating på observationslisten med henblik på en mulig nedjustering på grund af betydelig usikkerhed om, hvor meget af den udestående gæld, hvis noget, selskabet vil tilbagebetale ved hjælp af værdien af selskabets Total S.A.-aktier,« udtaler vicepræsident for Moody’s, Maria Maslovsky, ifølge Finans i en meddelelse.

Indtil 21. august havde Mærsk en økonomiske stabilisator i det danske konglomerat Maersk Oil, som altså fra nævnt dato blev solgt til det franske olieselskab Total for 47 mia kr. En del af denne sum er betalt med 97,5 mio. kroners værdi i aktier i den franske aktør.

Har A.P. Møller-Mærsk ikke tænkt sig at betale dele af gælden af med den nye aktie-indkomst i 2018 og ’19, så vil konsekvensen blive et hak ned af på kreditvurderingen til niveauet Baa3, er Moody’s udmelding.

A.P. Møller Mærsk har valgt at sælge Maersk Oil for at »frigøre ressourcer til at fokusere vores fremtidige vækst inden for containershipping, havne og logistik,« fortale administrerende direktør Søren Skou i virksomheden i en pressemeddelelse, som Berlingske Business tidligere har citeret topchefen for.