Moody's nedgraderer småbankers obligationer

En CDO udstedt af 15 mindre banker og sparekasser har fået et gok i nødden af kreditvurderingbureauet Moody's.

Foto: Jeppe Michael Jensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Obligationen Amalie I Limited var i forvejen vurderet som en investering af spekulativ karakter - såkaldt junk - men er nu ratet endnu lavere inden for denne kategori.

Baggrunden er kollapset af Eik Bank i september sidste år, samt de danske særregler i Bankpakke 3, der blev udfoldet i praksis og lod indskydere tabe penge, da Amagerbanken gik ned i februar 2011.



Eik Bank og den ligeledes kollapsede Fionia Bank er blandt de 15 udstedere. De resterende 13 er mindre banker og sparekasser, skriver Moody's.

Amalie I limited-obligationens A, B og C-udstedelser har nu kreditvurderingerne B2, Caa2 og Caa3 mod tidligere Ba2, B3 og Caa2.

De danske banker er under skærpet overvågning fra Moody's, som i sidste måned nedgradere seks af dem samt den danske afdeling af Nordea.



For to uger siden langede kreditvurderingsinstituttet så ud efter de danske flekslån og nedgraderede sandsynligheden for de rettidige rentebetalinger.

Det fik tirsdag Nykredit til at ændre strukturen for hele deres realkredit-forretning.