Moody's løfter langsigtet kreditvurdering for Danske Bank

Det amerikanske kreditvurderingsinstitut Moody's har løftet sin langsigtede vurdering af Danske Bank til "A3" fra tidligere "Baa1".

Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det fremgår af en meddelelse torsdag aften.

Forbedring og fortsat positiv trend i bankens rentabilitet, reduceret kreditrisiko og refinansieringsrisiko er baggrunden for opjusteringen.

Moody's rører ikke ved den kortsigtede kreditvurdering, der fastholdes på "P-2".

Både den kort- og langsigtede vurdering betegner Moody's som stabil.

- Vi er glade for, at Moody's anerkender den længerevarende positive udvikling, Danske Bank er i, siger Henrik Ramlau-Hansen, finansdirektør i Danske Bank og tilføjer:

- Med opjusteringen fra S&P i april og denne opjustering er vi et trin nærmere på at møde vores strategiske mål om forbedrede ratings.

Den langsigtede rating er dog stadig et trin under de to andre store kredtivurderingsbureauer. Udsigterne er "stabile" hos Moody's og Fitch, mens S&P har negative udsigter for sin rating.