Da den svenske erhvervsavis Dagen Industri for nogle uger siden kunne berette, at kapitalfonden EQTs grundlægger er blandt de tunge investorer i supergruppen ABBAs stort anlagte digitale comeback-show, foregik det under overskriften »Money, money, money«.
Henvisningen til et af ABBAs største hit var næsten for indlysende. Hvis nogen i Sverige kan sidestilles med evnen til at generere penge – udover landets mest berømte popstjerner – må det være Conni Jonsson, der over de sidste godt 30 år har bygget EQT op til en af de største opkøbsfonde i Europa.