Monberg venter større omkostninger grundet mulig sammenlægning

Monberg & Thorsen, der ejer 46 pct. af entreprenørkoncernen MT Højgaard, sænker sine forventninger til hele 2016 en smule som følge af jagten på en sammenlægning med Højgaard Holding, der ejer den resterende del af MT Højgaard.

Arkivfoto: M.T.Højgaard. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Dueholm

Det fremgår af regnskabet for første kvartal, der er offentliggjort onsdag eftermiddag.

Monberg & Thorsen venter nu driftsomkostninger på 10 mio. kr. mod den tidligere forventning om 5 mio. kr. Justeringen skyldes, at "beløbet nu indeholder forventende omkostninger i forbindelse med strukturovervejelserne".

Forventningerne til MT Højgaard, der for 46 pct.'s vedkommende vedrør Monberg & Thorsen, fastholdes desuden. Dermed ventes der stadig en omsætning i størrelsesordenen 7 mia. kr. og et driftsresultat (EBIT) før særlige poster på 300 mio. kr.