Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Mols-Linien, der i disse år kæmper en hård kamp for at finde en bæredygtig forretningsmodel i konkurrencen med Storebæltsbroen, dropper nu færgeruten mellem Ebeltoft og Sjællands Odde i vinterhalvåret.
Ruten har været har været rederiets kerneforretning siden 1964, men i dag er den fortrinsvis er en sæsondestination, hvor det kommercielle potentiale hovedsagligt ligger i at forbinde Sjælland med sommerhusområderne på Mols.
»Alle ved, at Mols-Liniens historiske ophav ligger gemt i Ebeltoft-Odden-ruten. Men erhvervstrafikken til og fra Ebeltoft har været i støt tilbagegang i de seneste ti år. Vi er et kommercielt foretagende og må satse de steder, hvor trafikken udvikler sig - det gør den via erhvervscentrene Aarhus og København,« siger rederidirektør Søren Jespersen til Børsen og understreger, at Mols-Linien fremover vil samle sine kræfter om færgeruten mellem Aarhus og Odden.
Rederiets beslutning om at indstille ruten vækker store frustrationer hos blandt andre Syddjurs Kommunes’ borgmester, Claus Wistoft (V). Han frygter, at det kun er et spørgsmål om tid, før forbindelsen til Ebeltoft definitivt bliver lagt i graven.
»Der er jo nok ingen tvivl om, at Ebeltoft-ruten får kniven, hvis de økonomiske problemer for Mols-Linien fortsætter og der kommer nye krav fra kreditorerne om at skære ind til benet og finde nye besparelser. Vi kan godt fornemme, hvilken vej vinden blæser,« siger Claus Wistoft til Børsen.
Ifølge Søren Jespersen er der dog fortsat driftsoverskud på ruten i sommerhalvåret, hvor mange skal i sommerhus på Mols.