Mols-Linien fastholder forventninger midt i budkamp

Det ombejlede rederi Mols-Linien har offentliggjort sit halvårsregnskab, der beviser selskabets imponerende turn around, men samtidigt ligger helt i tråd med udmeldingerne.

Mols-Linien sejler et godt resultat i land og fastholder sine allerede opjusterde forventninger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Her går det godt. Og her går det, som vi havde regnet med. Det må være de to sætninger, der kan tages med fra halvårsregnskabet fra rederiet Mols-Linien.

Selskabet har været igennem en imponerende turn around de senere år, og det nyligt offentligtgjorde regnskab er endnu et bevis på, at det går ganske udmærket i selskabet.

Ved offentliggørrelsen af regnskabet for første kvartal opjusterede Mols-Linien sine forventninger til årets resultat til 35-45 millioner kroner efter skat. Den forventninger holder selskabet fast i, efter at man har tjent 14,6 mio. kroner i årets første seks måneder. Det skal holdes op med et underskud på 9,9 mio. kroner i samme periode sidste år.

Generelt er der forbedringer over hele linjen mellem 2014 og 2015, hvor det eneste, der ikke rigtig har rykket sig, er selskabets omkostninger.

Halvårsregnskabet fra Mols-Linien er normalt ikke noget, der tager de store overskrifter i erhvervsdanmark, men for tiden er selskabet mål for en temmelig farverig opkøbskrig mellem en kapitalfond, en rigmand og en flok private aktionærer.

Kapitalfonden Polaris bød i starten af juli på Mols-Linien, og i den forbindelse udarbejdede bestyrelsen en række estimater for deres forventninger til såvel 2015 og 2016. Polaris har sidenhen hævet sit bud på selskabet, men der er umiddelbart intet i nærværende regnskab, der ligger ude af trit med bestyrelsens udmeldinger i forbindelse med det første købstilbud.

Mols-Linien konstaterer i regnskabet, at der ligger et bud fra Polaris på selskabet, men nævner i øvrigt intet om, at der også ligger et bud fra Aarhus-rigmanden Henrik Lind. Mols-Liniens bestyrelse har afvist at give Henrik Lind indblik i selskabets bøger, da man ikke anser hans tilbud som konkurrerende til Polaris'.