Modulvogntog buldrer snart af sted i Tyskland

Pres fra både danske og tyske vognmænd om at køre med modulvogntog i Tyskland har tilsyneladende båret frugt.

Læs mere
Fold sammen
Tyskernes modstand mod modulvogntog er tilsyneladende ved at vende i flere delstater. ITD, International Transport Danmark, er i dialog med myndigheder og organisationer i Slesvig-Holsten og Hamborg.

Fra Tyskland er der senest meldt om stigende positiv interesse for modulvogntog. ITD er i dialog med relevante tyske myndigheder og organisationer, med henblik på at få undersøgt mulighederne for at få tilladelse til at køre med danske modulvogntog i Tyskland.

Især Specielt Slesvig-Holsten synes positive, og ITD har derfor aftalt møde i Kiel for hurtigst muligt at få åbnet op for modulvogntogene.

De tyske myndigheder forventer i første omgang at give tilladelser efter samme skabelon som tilladelser til særtransporter, dog med en vægtbegrænsning på formentlig 40 ton. Det er 20 tons mindre end i blandt andet Danmark.

ITD er også i dialog med Vejdirektoratet herhjemme, for at få den sidste stump motorvej, fra Padborg til grænsen ved Frøslev med på det danske modulvogntogsvejnet, således at der er tilslutning mod Tyskland for E45 i Jylland, samt E47 og E55 på Lolland-Falster.