Modemilliardær skyder penge i nyt dansk supermarked

Anders Holch Povlsen, som ejer modekoncernen Bestseller, investerer millioner i det nye danske supermarked Normal.

Anders Holch Povlsen, adm. direktør i Bestseller Fold sammen
Læs mere
Foto: Pressefoto
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Supermarkedet Normal har fået millioner at lege med, efter at milliardær og ejer af Bestseller Anders Holch Povlsen har skudt et ukendt millionbeløb ind i virksomheden.

Dermed viser Anders Holch Povlsen sig for anden gang som investor i supermarkedbranchen, eftersom han også ejer 50 procent af e-supermarkedet Nemlig.com.

»Vi er utrolig glade for partnerskabet med Anders Holch Povlsen, som betyder, at vi kan sætte udrulningsaccelerationen væsentligt op,« siger direktør i Normal, Torben Mouritsen, i en pressemeddelelse fra Normal.

Han glæder sig ifølge pressemeddelelsen til at sparre med Anders Holch Povlsen om, hvordan Normal kan blive større.

»Aftalen bidrager ikke bare med kapital men også med solid viden og erfaring om, hvordan man sikrer en rentabel og sund ekspansion. bestseller har ekspanderet på mange markeder og med mange forskellige koncepter, og resultaterne taler for sig selv,« siger Torben Mouritsen.

Anders Holch Povlsen er kendt som en mand, der gerne deler sin erfaring og viden med sine forretningspartnere. Blandt andet har medejer og stifter af Nemlig.com, Stefan Plenge, været særdeles positiv over for samarbejdet med Bestseller-ejeren.

En af grundene til, at Normal er i stand til at konkurrere på markant lavere priser, er, at butikskæden parallelimporterer dagligvarerne i andre EU-lande. Dermed går kæden udenom fordyrende mellemled, og kan sælge varerne op til 50 procent billigere end i de fleste danske butikker.

Normal åbnede sin første butik i Silkeborg i april sidste år og har siden åbnet 5 butikker. Kæden har planer om at åbne en ny butik hver måned, og allerede i november åbner endnu to nye butikker; den ene i indkøbscentret Waves i Greve, den anden på Vesterbrogade 80 i København. Herefter følger Ballerup Centret i januar og Horsens i februar.