Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Smartguy-bestyrelsen og ledende medarbejdere har nu tegnet nye aktier svarende til hele kapitalen i SCF gennem et apportindskud til en værdi af 450 mio. kr., fremgår det onsdag af en meddelelse fra SCF Technologies.
De store aktionærer er fra begyndelsen Las Atalayas ApS, der er kontrolleret af Christian Kusk, med en ejerandel på 49,33 pct. af det nye børsnoterede Smartguy.
NK Invest, der er kontrolleret af Nicolai Kærgaard, kommer til at sidde på 36,12 pct.
Kusk Investering, der kontrolleres af Poul Kusk, sidder på en post på under 5 pct., og så sætter Bestseller sig på 10,01 pct. af de nye aktier.
- Det er en stor dag og en milepæl for Smartguy. Vi lancerer nu vores børsnotering med et stærkt commitment fra Bestseller, som sætter sig på 10 pct. af aktierne. Det er en god start på vores udbud af aktier, siger Nicolai Kærgaard, administrerende direktør i moderselskabet, Smartguy Group.
Senere på året udbydes nye aktier for i alt 77 mio. kr. for at sikre en tilstrækkelig spredning af aktierne i det nye selskab.
Smartguy er i kraftig vækst og omsatte i regnskabsåret 2011/12 for 340 mio. kr. mod 238 mio. året før. Driftsresultatet dykkede imidlertid i år til 15,4 mio. kr. fra 26,3 mio. kr.