Modearving og ridepige har tabt tæt på 1 milliard

Den danske modekoncern IC Companys nedjusterede i går sit resultat kraftigt med en efterfølgende børslussing til følge. Arvingen, storaktionæren og den professionelle springrytter Emilie Martinsen har tabt tæt på en milliard kroner siden sommer som følge af investeringen i det familieejede modehus.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Niels Martinsen, manden bag modekoncernen IC Companys, overdrog i 2010 en stor portion aktier til datteren Emilie Martinsen, der i dag bedriver en karriere som professionel springrytter.

Hun fik dengang overdraget aktiemajoriteten i faderens selskab Friheden Invest som en del af det påbegyndende generationskifte i den familieejede koncern. Friheden Invest er familiens investeringsselskab, som ejer 42,4 pct. af aktierne i modekoncernen IC Companys, der bare i dag, torsdag d. 19. januar, har tabt omkring 17 pct. af sin værdi. Nu har den ellers fine og store gave mistet en del af glansen. Det var ellers fornuftig forretning med den store aktiepost i modehuset, der indtil sommeren 2011 gjorde en fornuftig figur. Men siden sidste sommer er det gået alvorligt ned ad bakke for modehusets aktiekurs og dermed Emilie Martinsens store aktiepost i selskabet.

Friheden Invests aktiepost i IC Companys var lidt over 1,73 milliarder værd d. 14. juni 2011, hvor virksomheden stadig var på toppen, før gældskrise og faldende forbrug holdt sit indtog. Her var aktiekursen på 242 kr. Den kurs er siden da blevet godt og grundigt rundbarberet helt ned til 106,50 i dag. Det er dermed et fald på hele 56 pct. Det har fået Friheden Invest og dermed Emilie Martinsens aktieandel til at være 765 mio. kr. værd i dag. Delen af hendes formue, der er placeret i IC Companys er dermed blevet faldet med lidt over 973 mio. kr.



Trods det store tab på bare lidt over et halvt år, så må man næsten tro, at Emilie Martinsens far og manden bag overdragelsen, Niels Martinsen, priser sig lykkelig over at have overdraget sin virksomhed til datteren kort forinden den nye regering kom til, hvor skatteminister Thor Möger vil særbeskatte generationsskiftet i familieejede virksomheder. Selvom Emilie Martinsens aktier er faldet meget i værdi, så er der stadig guld på kistebunden: Hun og Friheden Invest har stadig aktier til en værdi af godt 765 mio. kr.