Mobilt skattekaos for alle

Meget tyder på, at den nye multimedieskat kan ende med at skabe et kaos af hidtil usete dimensioner hos landets teleselskaber. Bliver mobilt bredbånd udbredt for alvor, vil det være umuligt for danskerne at dokumentere, at de ikke skal beskattes. Beviserne findes nemlig ikke.

Foto: Brian Bergmann
Mens debatten om den nye multimedieskat fortsat bølger frem og tilbage, er der nu tegn på, at forslaget rummer et gabende stort hul, der kan gøre livet surt for danskere, der bruger mobilt bredbånd.

Ifølge de nye regler skal skatteborgerne og virksomhederne selv kunne bevise, at computere, bredbåndsforbindelser og telefoner, der betales af arbejdsgiveren, ikke bruges privat. Gør de det, skal skatteborgeren nemlig betale den nye multimedieskat, som i disse dage er på vej gennem Folketingets lovforberedende arbejde.

Torsdag aften i sidste uge sluttede høringsfristen for loven, der nu skal justeres efter de indkomne høringssvar – men indtil videre er der ikke en løsning på parakdokset om det mobile bredbånd, som flere og flere danskere bruger.

Fordi det mobile bredbånd netop er en mobil forbindelse, der bruger mobilnettene, er det stort set umuligt at bevise over for SKAT, at forbindelsen ikke har været brugt privat. Det vil nemlig kræve, at danskerne får teleselskabet til at udlevere data om hvilke mobilmaster, forbindelsen har været brugt på – og de data er så omfattende for teleselskaberne at grave frem, at det i praksis vil blive en helt udsædvanlig dyr og nærmest umulig affære.

»Formentlig vil prisen for at løfte den bevisbyrde være mange gange det beløb, man kommer til at betale i skat. Det er en umulig situation for forbrugeren. Teknisk set kan de godt få maste-data udleveret om sig selv, men det kræver cirka seks arbejdsdage for os, og det vil vi kræve betaling for,« siger juridisk chef hos Telia, Jens Ottosen-Støtt.

Maste-data ubrugelige
Paradokset om de mobile bredbåndsforbindelser og multimedieskatten er dog langt mere omfattende. De beviser, danskerne reelt kan stille med hos SKAT, er nemlig så svage, at de i praksis er ubrugelige. Hver enkelt mobilmast har nemlig en rækkevidde på adskillige kilometer, og derfor kan det være meget svært at stedbestemme, hvor forbindelsen præcis har været brugt. Det vil gøre maste-data ubrugelige som bevis til et torskegilde.

»Det giver ikke mening at få udleveret masteoplysningerne, hvis man skal bevise præcist, hvor man har brugt sit mobile bredbånd. Det kan sagtens være den samme mobilmast, uanset om man har været på besøg hos en kunde på Amager, eller brugt forbindelsen i sit hjem et andet sted på Amager. Derfor får vi svært ved at hjælpe med at levere beviserne,« siger Anders Thomsen, der er afdelingsdirektør for Public Affairs hos TDC.

Helt slemt bliver det, hvis det ikke er medarbejderen, men arbejdsgiveren, der står registreret som kunde til det mobile bredbånd. I den situation kan danskerne slet ikke få mastedata udleveret. Det kan kun virksomheden selv.

»Det gælder generelt for forslaget, at det vil føre til mere bøvl for medarbejderne og for virksomhederne på tværs af alting. Det vil virkelig lægge en tung arbejdsbyrde med store omkostninger på os, hvis vi pludselig skal til at tilvejebringe de oplysninger. Man må sige, at multimedieskatten hele vejen igennem er i strid med de visioner, regeringen har, om at gøre Danmark til et før- ende IT-samfund,« siger Christian Wulff Søndergaard, der er chef for Public Affairs hos Sonofon og Cybercity i Danmark.

Tikkende bombe
Hos PriceWaterhouseCoopers, bekræfter statsautoriseret revisor Bo Sponholtz, at mobilt bredbånd kan være en tikkende bombe i de regler, der er formuleret indtil videre.

»Det vil næsten være umuligt for medarbejderen at løfte den bevisbyrde, der kræves. Konsekvensen af de stramme regler vil blive, at arbejdsgiveren i langt de fleste tilfælde vil blive nødt til at indeholde skat, da det er meget vanskeligt at bevise, at der ikke er stillet en internetforbindelse til rådighed til privat brug,« siger han.

Hos Skatteministeriet henviser man til, at reglerne endnu ikke er lov, og at der blandt andet ved høringen kan komme forhold frem, som der skal tages højde for.

»Vi har ikke været konkret inde og kigge på alle de enkelte grænsetilfælde endnu, men vi vil selvfølgelig prøve at løse urimelige situationer,« siger Annemette Ottosen, der er chefkonsulent i Skatteministeriet.

Mobilt bredbånd er endnu ikke hvermandseje, men det forventes, at det vil sprede sig som en steppebrand de kommende år og til sidst helt overhale antallet af fastnetbaserede bredbåndsforbindelser. Teknologien er dog ifølge analytikere det hurtigst voksende produkt i teleindustrien nogensinde.


Fik du læst:

Jensby: Håbløst at leve på denne måde

Det bliver farligere at bruge netbank

Velkommen til fremtiden anno 2009


Fik du læst: