Mobilt bredbånd tvinger teleselskaber til samarbejde

De danske mobilnet kan de kommende år blivet tvunget i knæ af det mobile bredbånd. Teleselskaberne bliver tvunget til at bygge fælles net – eller tørre en megaregning af på forbrugerne.

Det er så let og elegant. Et USB-modem stoppes i siden på den bærbare og vupti – man er på internettet via mobilmasterne. Og det endda med hastigheder, der for få år siden var helt umulige at forestille sig.

Men medaljen har en bagside for teleselskaberne. Jo flere, der bruger mobilmasterne, jo tungere belastet bliver hver enkelt mast – og jo langsommere bliver det mobile bredbånd. Og med den hastigt voksende succes, står teleselskaberne over for massive milliardinvesteringer de kommende år, hvis de skal følge med. Og det er milliardinvesteringer, der skal foretages i et marked, hvor det i forvejen er mere end almindelig svært at tjene penge.

Allerede i dag har mere end 300.000 danskere en mobil bredbåndsforbindelse, og tallet stiger dramatisk, blandt andet fordi teleselskaberne sælger abonnementerne sammen med computere til en krone. Den udvikling fik i den forløbne uge analysehuset Informa til at konkludere i en rapport, at trafikken i nettene vil blive 25-doblet inden 2012. Det vil få mobilnettene til at gå i sort, hvis der ikke investeres, men ifølge samme rapport, vil konkurrencen betyde, at indtjeningen på mobilt bredbånd hos teleselskaberne i samme periode kun bliver fordoblet. Det betyder, at regnestykket ikke længere hænger sammen.

Hvert deres net
I dag har både TDC, Telenor, Telia og ‘3’ bygget hver deres net i Danmark. Det er dyrt, unødvendigt, og snart slut.

»Jeg tror, at vi inden for få år kun har to mobilnet tilbage i Danmark. De kommende års investeringer vil være så store, at det bliver nødvendigt, for der er ingen grund til at drive fire mobilnet i Danmark. Det er den teknologiske udvikling snarere end antallet af spillere, der driver konkurrencen i Danmark,« siger Teleanalytiker John Strand fra Strand Consult.

»Efterspørgslen på mobilt bredbånd bliver så voldsom, at teleselskaberne er nødt til at samarbejde, ellers kan de blive nødt til at hænge et skilt på døren, hvor der står udsolgt. Det giver jo heller ikke mening at bygge fire Øresundsbroer ved siden af hinanden,« siger John Strand.

Villige til samarbejde
Mange steder i Danmark sidder der mobilmaster fra alle fire selskaber på samme hustag, selv om man kunne nøjes med en. Det skyldes, at samarbejde om infrastruktur ikke har været tilladt i Danmark hidtil. Men den verden er i opbrud, og det er sandsynligt, at de kommende konklusioner fra Højhastighedskommisionen vil anbefale, at der løsnes op for samarbejde om isenkrammet.

I så fald slippes trolden ud af æsken – for spørger man teleselskaberne selv, er de mere end villige til at samarbejde.

»Ud fra en ingeniørmæssig betragtning, er der ikke behov for mere end et netværk i Danmark. Og det er klart, at vi kan få en mere effektiv drift, hvis der åbnes op for samarbejde om infrastrukturen,« siger direktør for TDC Privat Jesper Theill Eriksen.Udviklingen omkring deling af mobilmaster har allerede ramt Sverige, hvor Tele2 og Telenor har annonceret, at de vil samarbejde om at bygge næste generations mobilnet, LTE, de kommende år. Samarbejdet skal reducere omkostningerne for de to selskaber, der i Sverige skal slås mod mægtige og delvis statsejede TeliaSonera.

Det er også interessant for Telenor i Danmark, forklarer Henrik Clausen, der er direktør for Telenor Danmark.

»Al fornuft tilsiger, at man skal gå den vej. Det er der ingen tvivl om. At have fire fuldstændigt selvstændige net i et lille land som Danmark giver logisk set ingen mening. Men der er regulatoriske ting, og også en timing, der skal falde på plads. Men Telenor synes, at det er naturligt, og vi vil gerne lave samarbejde, hvis vi kan samles om det,« siger han.

Global udvikling
Henrik Clausen forklarer samtidig, at udviklingen ikke blot er dansk, men også global.

»Jeg har en tro på, at der over tid kommer et større samarbejde. Kravet til investeringer går jo ikke væk. I Storbritannien er man gået fra fire-fem selvstændige net til et par stykker. I Indien, hvor Telenor lige er startet, bruger vi eksisterende net. Det ser man alle andre steder i Europa, for en meget stor del af omkostningerne ligger i at bygge og siden drive nettene,« siger Henrik Clausen.Men det er ikke blot et spørgsmål om omkostninger og kapacitet, men også om æstetik. I Danmark er flere kommuner emsige med at give tilladelser til en skov af mobilmaster. Og selv om det lyder som en dårlig joke, er teleselskaberne ofte nødt til at camouflere masterne som flagstænger, skorstene og meget andet.Også TeliaSoneras øverste koncernchef, Lars Nyberg, har tidligere i et interview med Berlingske Business betonet, at datatjenesterne giver voldsomme udfordringer for teleselskaberne, fordi indtjeningen ikke udvikler sig ligeså hurtigt som behovet for investeringer.

Også de såkaldte Smartphones som Apples iPhone og HTCs Android-baserede telefoner står for en del af udviklingen i dataforbruget, men denne del er forsvindende lille i forhold til det mobile bredbånd.