Mobilmilliard skal bruges på dækning til alle

Dansk Erhverv vil have regeringen til at øremærke indtægten fra leje af mobilfrekvenser i Danmark til bedre internetforbindelser, en mærkning af mobiltelefoners antennekvalitet og regningen for overvågning af danskernes tale og internetbrug.

Der er så dejligt ude på landet - men forbindelserne er ikke nødvendigvis så gode, og derfor bør de penge, som staten indkasserer på at leje mobilfrekvenser til teleselskaberne, øremærkes som bidrag til at sikre ordentlig mobil- og internetdækning overalt, mener Dansk Erhverv. Arkivfoto: Shutterstock/Scanpix
Læs mere
Fold sammen

Den milliard kroner, som teleselskaberne sidste år betalte til statskassen for retten til at kunne bruge mobilfrekvenser i Danmark, skal over de næste tre år øremærkes til at sikre bedre internetforbindelser de hårdest ramte steder i hele landet, til en offentlig mærkningsordning af mobiltelefoners antennekvalitet og til at betale de omkostninger, som krav om logning af telefoner og internetbrug i Danmark medfører.

Erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, der er arbejdsgiverforening for 17.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning, videnservice, oplevelse, velfærd samt transport, foreslår, at politikerne på Finansloven i hvert af de kommende tre år sætter en tredjedel - nemlig 342 millioner kroner - af til formålet. Det skal både bidrage til, at der faktisk bliver etableret bedre internetforbindelser på steder, hvor det normalt er for dyrt at bygge ud, og sikre, at tele- og internetselskaberne selv bliver ved med at udbygge deres net i Danmark.

En milliard kroner skal øremærkes

»Det er et paradoks, at samfundet ønsker hurtigt og stabilt bredbånd i hele landet til gavn for borgere, virskomheder og en effektiv, offentlig forvaltning, mens man på den anden side trækker så store beløb ud af en trængt telebranche, før den kan tage første spadestik. De penge, der er indkasseret fra sidste års auktion over frekvenser, bør bruges til investeringer på området,« siger Poul Noer, chefkonsulent i Dansk Erhverv.

I oplægget til næste års finanslov for Danmark, som skal forhandles blandt de politiske partier i Folketinget, har Finansministeriet fordelt milliardindtægten fra september 2016 som indtægter for 250 millioner kroner om året.

TDC, Telenor, Telia og »3« lagde tilsammen lige over en milliard kroner i statskassen for at sikre sig fortsat adgang til de mobilfrekvenser, som skal bruges til 4G-dækningen. De forskellige radiofrekvenser udbydes med mellemrum til højestbydende.

»Vi anerkender, at frekvensauktioner er en nødvendig fordelingsmekanisme, fordi frekvenser er en knap ressource, og at der derfor bliver nødt til at være en måde at fordele dem på. Men princippet bør være, at de penge, der kommer ind fra en trængt telebranche ved auktionerne, bør sættes af til investeringer igen på området,« siger Poul Noer.

Ny bredbåndspulje skal hjælpe kommuner og teleselskaber

Dansk Erhverv ønsker oprettet en ny form for bredbåndspulje, som teleselskaber og kommuner kan søge af, når de står med ønsket om at nå ud på steder i landet, hvor det vil være så dyrt at bygge master og grave kabler ned, at det vil være en underskudsforretning, fordi der bor så få mennesker i området.

Kommuner skal så f.eks. kunne stille gittermaster op, som teleselskaberne efterfølgende kan anvende, i stedet for at skulle bygge og betale dem selv. En mobilmast koster i runde tal en million kroner at etablere, ud over eventuel leje for jordstykket, hvor den står.

Samtidig ønsker Dansk Erhverv, at der altid kan lægges tomrør ned, når der alligevel skal graves. Tomrør er tomme kabelrør, som man senere - bogstaveligt - kan skyde kabler igennem, når der skal trækkes forbindelser, men det er selve gravearbejdet, der er det dyre.

Både med master og tomrør vil det være Energistyrelsens kortlægning som øverste telemyndighed af, hvor man har de dårligste forbindelser, der skal afgøre, om der kan bevilges penge.

Mærkning af mobiltelefoners antenner - og dyr logningsregning

Mærkningsordningen af mobiltelefoners antennekvalitet har længe været et bredt ønske. Danskerne skal kunne se, hvor god antennen i telefonen er til at holde forbindelsen, ligesom man kan se energiforbruget på hårde hvidevarer. Det er nemlig ikke kun et spørgsmål om, hvor mobilantenner og -master står. Aalborg Universitets kortlægning viser, at de nyeste mobiltelefoner faktisk ikke er ret gode til at holde signalet.

Endelig bør tele- og internetudbydere, ifølge Dansk Erhverv, kompenseres for de udgifter, som de pålægges, når politikerne taler om at udvide logningen - eller overvågningen - af danskernes tale og internetbrug. Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) skal i løbet af efteråret fremlægge et nyt lovforslag til, hvordan overvågningen kan ske, efter at EU-Domstolen sidste år i en svensk sag erkendte masseovervågning, som den sker nu, ulovlig.

»Logningsloven er under udarbejdelse, og omkostningerne for teleselskaberne er endnu ikke klarlagt, men udgifterne har været estimeret til mellem 200 millioner og en milliard kroner,« noterer Dansk Erhverv sig.

Læs mere