Mobilgiganten T-Mobile vil bruge multimilliardæren Elon Musks satellitter til at sikre bedre dækning i områder, hvor det lige nu er vanskeligt eller helt umuligt at få forbindelse fra mobiltelefonen.
T-Mobile, der ejes af Europas største teleselskab, Deutsche Telekom, har i USA indgået aftale med Elon Musks satellitselskab, SpaceX' Starlink, om et samarbejde, hvor mobilforbindelserne vil kunne gå via satellitter i stedet for ikkeeksisterende eller fjerntstående mobilmaster – i øde egne, i nationalparker eller på store søer.