Mobilen bliver dit kreditkort

Nokia og Visa sammen om teknologi, der gør din mobiltelefon til et betalingskort.

Modelfoto: Simon Bohr Fold sammen
Læs mere
Der er andre nyheder end Apples iPhone på tapetet inden for gadgets og ny teknik, rapporterer det svenske erhvervssite E24.se.

Blandt alle nyhederne på messen for forbrugerelektronik i Las Vegas er nemlig et nyt samarbejde mellem mobiltelefonproducenten Nokia og kreditkortselskabet Visa.

Sammen har de udviklet en chip, der placeres i mobiltelefonen, som man så vifter med foran kasseapparatet - betalingen skal så bekræftes ved et taste på telefonen. Man skal også kunne aflæse saldoen og overfør penge via telefonen. Telefonen ventes introduceret i løbet af 2007.

NFC-teknologien, som står for "near field communication", kendes i forvejen fra for eksempel adgangskort og visse betalingskort, men det er angiveligt første gang, den indbygges i en telefon.