Mobilbank slår alle andre bankformer

Danskerne har taget mobilbanken til sig. Hos Bankernes EDB Central, BEC, som for knap fire måneder siden indledte lanceringen af sin Mobilbank app til sine medlemsbanker, viser de seneste tal, at kunder bruger Mobilbanken op til tre gange så meget som deres Netbank.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ifølge Gallup er der op mod 1,5 millioner smartphones i Danmark, og i det lys er BEC ikke forundret over efterspørgslen på at kunne gå i banken via smartphones.

- Men tilslutningen har alligevel langt oversteget vores forventninger. Vi havde forventet 25.000 brugere efter tre måneder. Det tal endte meget højere end vores estimat. For nu, ca. fire måneder efter den første lancering, er vores Mobilbank app blevet hentet 45.187 gange, og i den kommende weekend er app'en blevet besøgt 1 million gange, udtaler seniorprojektleder Bjarne Møller fra BEC. Flemming

Ritzau Finans